Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRygte: Apple præsenterer sin videotjeneste den 25. marts - FlatpanelsDK

Rygte: Apple præsenterer sin videotjeneste den 25. marts

15 Feb 2019 | Rasmus Larsen |

Apple vil løfte sløret for sin videotjeneste ved en præsentation den 25. marts, ifølge Bloomberg. Selskabet er også i dialog med HBO og andre om at tilbyde adgang til deres indhold fra samme brugerflade, skriver Reuters.

Apples videotjeneste

Streamingtjenesten afsløres den 25. marts, men lanceringen sker først i løbet af sommeren, mener Bloomberg. Der vil angiveligt være adgang til en pulje gratis indhold, men adgang til det fulde katalog af tv-serier og film vil kræve abonnement.

Apple har arbejdet på tjenesten i flere år og Bloomberg siger, at den “formentlig integreres i Apples TV app på iPhones, iPad og Apple TV”. Selskabets ’TV’ app er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig i en håndfuld lande (Danmark undtaget), men Reuters beretter, at videotjenesten ”forventes lanceret globalt”.


Apple TV


Reuters skriver desuden, at Apple er i dialog med CBS, HBO, Lionsgate og Viacom om at “videresælge tv-kanal-abonnementer ligesom Amazon”. Idéen går ud på at samle indhold fra en række forskellige tjenester i en samlet brugerflade, formentlig en opfrisket ’TV’ app.

- “[…] cord cutting in our view is only going to accelerate and probably accelerate at a much faster rate than is widely thought,” lød det fra Tim Cook, Apple CEO i August 2018.

Apple har angiveligt inviteret Hollywood-personligheder som Jennifer Aniston, Reese Witherspoon, Jennifer Garner og J.J. Abrams med til præsentationen den 25. marts.

Selskabet har allerede succes med sin musiktjeneste, Apple Music, der har over 50 mio. abonnenter. Ud over den nye videotjeneste, forventes Apple at annoncere en nyhedstjeneste den 25. marts. Rygtet går, at der desuden arbejdes på en spiltjeneste. Disney og WarnerMedia lancerer ligeledes videotjenester senere på året.

- Kilde: Bloomberg, Reuters



Flere nyheder

8K TV

Hvorfor du ikke skal købe 8K TV i 2019

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung Q950R

Samsung lancerer med Q950R-serien nye 8K TV

19 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix

Netflix: Vi indfører ikke reklamer

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Godzilla

Warner Bros og Universals første film i HDR10+

18 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
TCL 2019 TV

Oversigt: TCL 2019 TV

17 Jul 2019 | Flatpanels |
JBL Link Bar

JBL lancerer første Android TV soundbar

17 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Streaming sport

Omfang af danskernes ulovlige streaming er måske stigende, måske faldende

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q96R Atmos soundbar

Samsung lancerer ny flagskibs-soundbar med Dolby Atmos & DTS:X

16 Jul 2019 | Rasmus Larsen |