Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony tilføjer XG83, XG81 og XG80 4K Android TV til 2019-programmet - FlatpanelsDK

Sony tilføjer XG83, XG81 og XG80 4K Android TV til 2019-programmet

01 Feb 2019 | Rasmus Larsen |

Ud over de nye high-end-modeller, som blev præsenteret på CES-messen, vil Sony i 2019 tilbyde en række skærme i mellemklassen. XG83, XG81 og XG80 er Android TV med 4K-opløsning, mens XG70 er et mere basalt 4K-tv.

Nye Sony mellemklasse-TV

Sony vil i år tilbyde skærme i mellemklassen, der spænder fra 43-tommer til 75-tommer. XG70 er den mest prisvenlige af de nye 4K-modeller og kommer uden Android, mens XG80, XG81 og XG83 er Android TV med adgang til Google Play-butikken. De har også indbygget Chromecast, Google Assistant (via mikrofon i fjernbetjening) og andre Google-funktioner.

Vi har endnu ikke set skærmene i aktion, så vi kan ikke kommentere på billedkvaliteten, men Sony forklarer, at XG83 er udstyret med en X1-processor, mens de andre har en mindre kraftfuld X-Reality Pro-chip. Der er tale om LCD-paneler med enten kantbelyst LED eller bagbelyst LED (uden zone-styring), hvor sidstnævnte er forbeholdt de største formater. Samtlige modeller har ’Triluminos’, som er Sonys marketingterm for et bredere farverum.


 Sony XG83 4K TV


- “Sony har annonceret fire nye tv-serier for 2019 – XG83, XG81, XG80 og XG70. De tilbydes alle i flere skærmstørrelser, så de passer til forskellige typer stuer, hvilket gør dem ideelle uanset rummets størrelse,” lyder det fra Sony Europe. “Skærmene er elegante og stilfulde med rammer i premium aluminium (XG83) eller børstet aluminium (XG81, XG80, XG70) og stilfulde stande, hvori kabler nemt kan skjules.”

Der er i alle tilfælde tale om skærme med 4K-opløsning, som efterhånden er blevet normen. Der er også softwareunderstøttelse af HDR, men de mere avancerede billedsystemer, som er påkrævet for at gengive god HDR, er forbeholdt de dyrere skærme. På CES 2019 præsenterede Sony nye XG85, XG95 og ZG9 LCD-modeller samt nye AG8 og AG9 OLED-modeller.


 Sony XG80 4K TV


Ingen af skærmene leveres med den nye fjernbetjening, men XG83 udstyres med dobbelt tuner til optagelse. Skærmene har også indbygget WiFi (ac standard) og fire HDMI-porte (bortset fra XG70). Airplay 2 og HomeKit ser ud til at være forbeholdt de dyrere modelserier.

De nye tv-skærme i Sonys mellemklasse lanceres i april og maj. Priserne kendes endnu ikke.


 Sony XG70 4K TV


Sony 2019 mellemklasse 4K TV


Sony XG83
43, 49”
4K LCD-panel med kant LED
MotionFlow XR800
4K Processor X1
Twin tuner
Triluminos
HDR10, HLG
Android TV med Google Assistant


Sony XG81 -
43, 49, 55, 65”
4K LCD-panel med kant LED
MotionFlow XR400
4K X-Reality Pro
Triluminos
HDR10, HLG
Android TV med Google Assistant


Sony XG80
43, 49, 55, 65, 75”
4K LCD-panel med kant LED (Bagbelyst LED i 55, 65, 75”)
MotionFlow XR400
4K X-Reality Pro
Triluminos
HDR10, HLG
Android TV med Google Assistant


Sony XG70
43, 49, 55, 65”
4K LCD-panel med kant LED (Bagbelyst LED i 55, 65”)
MotionFlow XR200
4K X-Reality Pro
Triluminos
HDR10, HLG
Linux Smart TV

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |