Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonF1 TV Pro tjenesten kommer til Danmark i februar - FlatpanelsDK

F1 TV Pro tjenesten kommer til Danmark i februar

28 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Fra den 18. februar får danskere adgang til motorsport fra Formel 1 via egen streamingtjeneste. Det sker når F1 TV Pro lanceres i yderligere 8 lande.

F1 TV Pro med live-ræs

Da Formula 1 lancerede egen streamingtjeneste sidste år, fik danskere kun adgang til TV Access-pakken med replay, dokumentarer og baggrundsstof. De direkte udsendelser var forbeholdt Viaplay og Viasats kanaler.

Den 18. februar 2019 åbner den fulde tjeneste, F1 TV Pro, i 8 yderligere lande, herunder Danmark, Norge og Sverige. Med abonnement på F1 TV Pro kan man følge alle løb og virtuelt sidde med i bilen, når f.eks. Kevin Magnussen kører.

- “Efter beta-lanceringen af F1 TV sidste år, er vores mål at blive ved med at forbedre produktet og inkludere flere markeder, mere indhold og flere platforme,” siger Frank Arthofer, Director of Digital, Formula 1. ”Vores ambition er at tilbyde fans et fantastisk produkt, som gør det muligt at tilpasse deres oplevelse og muligt at gå i dybden med den sport, som de elsker.”

Samtidig med udvidelsen af F1 TV Pro, sendes der direkte fra opvarmingsløb i Barcelona. Det sker den 18-21. februar.


F1 TV


Samtlige løb vil stadig kunne ses på Viasats kanaler og Viaplay. NENT og selskabet bag Formel 1 indgik sidste år en ny aftale for 2019-2021. Men ønsker man at gå udenom mellemmanden og gøre brug af de yderligere muligheder, som F1 TV Pro tilbyder, så bliver det altså muligt fra denne sæson.

F1 TV Pro er på nuværende tidspunkt tilgængelig på Android, iOS og PC (browser). Der er apps på vej til Apple TV, Android TV og Amazon Fire TV, siger selskabet. Ved lancering blev der sendt i op til 1080p kvalitet med 25 billeder per sekund.

Hvad F1 TV Pro skal koste i Danmark, oplyses ikke. Prisen i Tyskland er 8 Euro per måned deller 65 Euro årligt. Danskere kan få adgang fra den 18. februar. Det sker på formula1.com.

- Kilde: Formula 1 via Recordere



Flere nyheder

James Bond

5 dage med fokus på film

06 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |