Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips 9104 er designet i samarbejde med Georg Jensen - FlatpanelsDK

Philips 9104 er designet i samarbejde med Georg Jensen

24 Jan 2019 | Rasmus Larsen |

Philips lancerer i år 9104-modellen, der er skabt i samarbejde med Georg Jensen. Målet har været at skabe en æstetisk skærm med et tidløst udseende. Samarbejdet vil sandsynligvis kaste flere produkter af sig senere i år.

Ramme og fod i poleret stål

Philips 9104 blev fremvist på IFA-messen tilbage i september og i 2019 lander skærmen i udvalgte butikker. Det ble bekræftet ved Philips’ årlige præsentation i Amsterdam.

- ” slank, sort ramme med en poleret stålramme i bunden og ditto elegante fødder; alt udformet i tidløst, æstetisk design i samarbejde med Georg Jensen,” lyder det fra selskabet.


  Philips TV Georg Jensen


Billedet på skærmen vækkes til live af et ”NanoCell” LCD-panel fra LG Display. Lyd fra Bowers & Wilkins og OLED-teknologi er forbeholdt nogle af de andre modelserier, men selskabet mener, at skærmen stadig leverer medrivende billedkvalitet. 9104 har 4K-opløsning, 2.1-kanals lydsystem, HDR10 og HLG samt P5-videoprocessor.

Skærmen har 3-sidet Ambilight, hvor bagvæggen oplyses over skærmen og på hver side. Ambilight findes kun i tv-skærme fra Philips og er over de seneste år blevet udvidet til at omfatte bl.a. musik- og Hue-integration.

Android TV-styresystemet giver adgang til en palette af apps fra både indland og udland, inklusiv HBO Nordic, Netflix, TV2 Play, YouTube og Viaplay. Der er også indbygget Google Assistant, Amazon Alexa og Chromecast.


  Philips TV Georg Jensen


Designsamarbejdet med Georg Jensen

Selskabet oplyser, at designet, der fremvises i Amsterdam, ikke er det endelige. Glasrammen om skærmen vil formentlig blive ændret, men foden er på plads. Designprocessen har været lang og Philips’ chefdesigner for TV har over flere omgange besøgt Danmark og Georg Jensen for at finpudse designet.

Det blev i samme forbindelse indikeret, at vi kan forvente os mere fra samarbejdet mellem Georg Jensen og Philips senere på året, sandsynligvis på IFA-messen i september.

Philips og Georg Jensen har skabt en matchende fjernbetjening i poleret stål. Den ser nydelig ud, men viser hurtigt aftryk af fedtfingre efter brug.

  Philips TV Georg Jensen


Samarbejdet med Georg Jensen er et af flere. I 2019 beklædes visse Philips-skærme med stof fra danske Kvadrat, mens britiske B&W hjælper til på lydfronten. Danske designprincipper har også fundet vej til nogle af konkurrenternes produkter. LG samarbejder eksempelvis med Torsten Valeur fra David Lewis Designers. Da Samsung i sin tid slog igennem i Europa kom inspirationen til ”touch of color” fra Danmark.

Philips 9104 kommer kun i 55 tommer. Prisen kendes endnu ikke.

Philips 9104 – specifikationer

- 55”
- Slank, sort ramme med en poleret stålramme i bunden og ditto elegante fødder; alt udformet i tidløst, æstetisk design i samarbejde Georg Jensen
- WCG Nano cell UHD LCD-teknologi
- P5 Perfect Picture Processing Engine
- Micro Dimming Pro
- Perfect Natural Motion
- Ultra-resolution Pro feature
- HDR Premium
- HLG og HDR 10+
- 3-sidet Ambilight-baggrundsbelysning
- 2.1 lydsystem (25 watt)
- Android TV OS med Google Assistant og »Works with Alexa«â€¨



Flere nyheder

Netflix top-10 lister

Netflix lancerer top-10 lister

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Xbox Series X

Xbox Series X får 12 Tflops grafikydelse, HDMI 2.1 mm.

25 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Canvas til LG OLED

Canvas starter crowd-funding af OLED TV-højttaler - levering fra sept.

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2020 OLED TV

Første indtryk: Panasonic 2020 OLED & LCD TV

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
GeForce Now

Nvidias spiltjeneste runder 1 mio. brugere men mister spil fra Activision, Bethesda

24 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Serif TV

Samsung udvider sin serie af design-TV - The Frame, Serif & Sero

21 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Sony UHD Blu-ray-afspiller

Salg af UHD Blu-ray-afspillere er nedadgående

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |
Stofa-boks

Stofas nye tv-boks ramt af tekniske problemer

20 Feb 2020 | Rasmus Larsen |