Sony satser stort med sine første 8K ZG9 TV

08 Jan 2019 | Torben Rasmussen |

På CES 2019 har Sony løftet sløret for sine første 8K-tv i form af store 85- og 98-tommer ZG9-modeller. "Master" serien har zone-styret LED, Dolby Vision, Dolby Atmos og IMAX Enhanced.

Første Sony 8K TV

Sony melder sig på banen med 8K-tv, når de lancerer ZG9 i Europa og Z9G i USA. 8K består af over 33 millioner pixels, hvilket er fire gange så mange som i 4K. Skærmene har også de seneste LCD-teknologier fra det japanske selskab, herunder teknologi, der er udviklet specifikt til ZG9.

- ”Der er udviklet helt nye 8K-dedikerede teknologier til ZG9-serien: Backlight Master Drive med fuld, lokal dæmpning, som har en ekstremt tæt LED-struktur, hvor hver enkelt LED styres individuelt og giver en hidtil uset kontrast med en slående lysstyrke og dyb sort. 8K X-tended Dynamic Range PRO, der intelligent forbedrer lysstyrken, hvor der er brug for det,” siger Sony.

De gigantiske ZG9 8K-skærme er del af Sonys "Master" serie, der blev introduceret hen imod slutningen af 2018. Selskabet siger, at skærmene er skabt med henblik på at respektere indholdsskaberens ønsker. Initiativet dækker også over en ‘IMAX Enhanced’ profil og ‘Netflix Calibrated Mode’.


 Sony 8K TV - ZG9


8K skærmene byder på nogle af de samme LCD-teknologier, som blev introduceret med ZF9 sidste år. ’X-Wide Angle’ anvender en kombination af optik og filtre til at udvide betragtningsvinklerne, mens ’X-Motion Clarity’ har til formål at forbedre gengivelsen af hurtig bevægelse ved kortvarigt at indsætte en sort sekvens i billedstrømmen lokalt i zonerne i panelet.

Sony hævder, at de nye 8K-tv kan levere ”20 gange højere kontrast end almindelig LED”, men afstår fra at kommentere på den faktiske lysstyrke. Sonys ordvalg indikerer dog, at skærmene kan ramme ganske høje lydniveauer. Sony har tidligere promoveret tv-skærme med over 1000 nits højlys som ”6 gange højere kontrast end konventionel LED”. Så nærmer vi os 4000 nits her? Vi håber at blive klogere i løbet af ugen.

8K-skærme understøtter HDR10, HLG og Dolby Vision, men Sony ser stadig bort fra Samsungs HDR10+ format, med argumentet om, at de kan opnå samme effekt med såkaldt HDR tone-mapping.

Ligesom Samsung har Sony implementeret 8K-opskalering, der kan bearbejde billedet i realtid. Selskabet forklarer, at der benyttes en database med 8K-referencemateriale for at afgøre, hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes i den specifikke scene og at processoren ”analyserer ethvert objekt i billedet og dermed sikrer enestående detaljerigdom og kontrast”.

Opskalering er påkrævet for at fremvise billeder i fuld skærm på et 8K-tv, men producenterne ynder at fremhæve funktionaliteten på grund af manglen på indhold i 8K-opløsning. UHD Blu-ray-formatet er begrænset til 4K-opløsning og streamingudbydere såsom Amazon og Netflix har endnu ikke annonceret planer.

Så hvad med HDMI 2.1? Sony kommenterer hverken på øget båndbredde eller HDMI 2.1-funktioner såsom VRR eller eARC. Nogle af Sonys eksisterende tv-skærme understøtter allerede eARC, så vi vil blive overraskende, hvis ZG9 ikke gør, men det mere presserende spørgsmål er naturligvis om skærmene har den højere båndbredde, der skal muliggøre 8K-input via HDMI. Flatpanels jagter svar på CES.


 Sony 8K TV - ZG9


Dolby Vision + Dolby Atmos

Dolby Vision findes allerede i high-end Sony TV, så det er ikke overraskende, at ZG9 også klarer det. Senere på året tilføjes Dolby Atmos til puljen via en firmware-opdatering til udvalgte 2019-modeller.

For at få det fulde udbytte af Dolby Atmos skal du tilføje ekstra højttalere, men Sony har også bestræbt sig på at hæve den indbyggede lyd.

- ”For at sikre en Sound-from-Picture Reality-oplevelse udnytter den nye Acoustic Multi-Audio på ZG9 fire fremadrettede højttalere; to i bunden og to i toppen, som lader lyden komme direkte fra skærmen. Derudover kommer ZG9 med en tv centerhøjttaler-tilstand, som gør tv’et til den centrale højttaler i din hjemmebiograf.”

 Sony 8K TV - ZG9


Skærmene lader ikke til at kunne håndtere DTS:X, hvilket er bemærkelsesværdig idet ZG9 er ’IMAX Enhanced’. Initiativet, der blandt andet dækker over en særlig IMAX-billedprofil, er skabt af IMAX og DTS i fællesskab.

Afslutningsvis nævnes det, at skærmene leveres med version 8 (Oreo) af Android TV-styresystemet, herunder Google Assistant – der endnu ikke taler dansk – og Chromecast. Sony fremhæver en ny ”tyndere og rundere” fjernbetjening samt en ny processor, der skal sikre ”hurtigere respons ved opstart af apps, når tv’et tændes mm”.

Ligesom nye tv-modeller fra LG, får Sonys 8K-modeller både Apple Airplay 2 og HomeKit. De får dog ikke, ligesom Samsung, en iTunes app.

- ”Sony Android TVs will be compatible with Apple AirPlay 2 and HomeKit. AirPlay 2 lets you effortlessly stream content from your iPhone, iPad and Mac right to your Sony TV,” forklarer Sony. ”TVs can be added to the Home app and included in scenes or automations with other HomeKit accessories. For example, users can create a “Movie Night” scene in the Home app to easily turn on their smart TV and dim the lights, and simply ask Siri to launch the scene.”

Sony ZG9 lanceres i Europa senere på året. Lanceringsdato og pris annonceres senere. Skærmene vises frem for første gang på CES 2019 messen, så bliv hængende for at læse om vores første indtryk.


 Sony 8K TV - ZG9


Sony ZG9 8K TV - specifikationer

ZG9 8K HDR Full Array LED-tv fra MASTER-serien (98” og 85”)
- Billedprocessoren X1 Ultimate og 8K X-Reality PRO; skarpere og mere raffinerede billeder i realtid, som bliver opskaleret til tæt på 8K-billedkvalitet.
- Backlight Master Drive; Full Array LED-baggrundsbelysningsteknologi som kombinerer enkeltstyrede LED-moduler optimeret til 8K og giver en dyb sort farve, blændende lys og mere levende farver.
- 8K X-tended Dynamic Range PRO, som sikrer 20 gange højere kontrast end almindelige LED-tv’er.
- Acoustic Multi-Audio med fire fremadrettede højttalere; med Sonys Sound-from-Picture Reality er bevægelse og lyd justeret præcist.
- Tv-centerhøjttalertilstand.
- X-Wide Angle minimerer ændringer i farverne, når man ser tv’et fra siden.
- X-Motion Clarity sikrer, at bevægelser forbliver jævne og tydelige.
- Netflix Calibrated Mode sikrer billedkvalitet, der er i overensstemmelse med filmskaberens vision.
- Dolby Vision gør scenerne levende og giver en autentisk billedoplevelse, mens Dolby Atmos fylder rummet med medrivende surroundlyd.
- Android TV med håndfri betjening via Google Assistant.
- Smart fjernbetjening; forbind enheder via HDMI og kontrollér dem alle fra én og samme fjernbetjening.



Flere nyheder

Apple TV+

Apple løfter sløret for sin streamingtjeneste Apple TV+

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV app

Apples 'TV' app lanceres i 100+ lande på Apple TV, Samsung TV, LG TV m.fl.

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Apple Arcade

Apple Arcade er en spiltjeneste til Apple TV, iOS & Mac

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
LG NanoCell 2019 TV

Danske priser på LG 2019 "NanoCell" & 4K LCD TV

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
TCL TV

TCL udvikler 'H-QLED' skærme - hybrid QLED / OLED

25 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
LG 2019 OLED

Danske priser på LG 2019 OLED med HDMI 2.1

22 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Panasonic 2019 OLED

Danske priser på Panasonic 2019 OLED TV

22 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
WiSA

TCL slutter sig til WiSA der muliggør trådløs TV-lyd

22 Mar 2019 | Rasmus Larsen |