Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp vil tilbage på det nordiske TV-marked - FlatpanelsDK

Sharp vil tilbage på det nordiske TV-marked

17 Dec 2018 | Rasmus Larsen |

Efter nogle turbulente år, måtte traditionsrige japanske Sharp frasælge rettighederne til sit tv-mærke. Nu har selskabet genvundet kontrol og vil tilbage på det nordiske marked.

Sharp TV i Norden

Sagaen om Sharp er lang og kompleks. Det japanske selskab var engang en af de førende tv-producenter, men en række faktorer, bl.a. koreanernes indtog, skubbede tv-divisionen ud i mørket. Sharp så sig nødsaget til at frasælge rettighederne til sit tv-mærke i USA til kinesiske Hisense og i Europa til polske UMC. Sidenhen har taiwanske Foxconn købt en majoritetsandel i Sharp.

Nu er Sharp tv-mærket tilbage under selskabets direkte aktiviteter og man har indgået samarbejde med en nordisk distributør. Valget er faldet på EET Europarts, der også er distributør af Loewe TV samt B&O Play. De skal hjælpe med at få ”Sharp TV tilbage i stor skala på det nordiske marked”.

- ”Vi er utrolig glade for at have indgået aftale med Sharp om distribution af Sharp på det nordiske marked. Sharp er særdeles stærke indenfor store funktionsspækkede kvalitetsskærme til overkommelige priser. Med denne aftale får vi nu mulighed for at udfylde netop det hul i markedet, hvor den private forbruger rent faktisk kan få ekstra mange tommer for pengene,” siger Allan Friis, Sales Director for Retail hos EET Europarts.


Sharp TV


Sharp producerer selv LCD-paneler og har en af verdens mest avancerede skærmfabrikker, der kan producere de helt store LCD-skærme på over 80 tommer. Selskabet har også så småt kastet sig over 8K LCD-skærme. Parterne kommenterer i dagens meddelelse ikke på de konkrete planer for modelserier eller hvad det kommende år kommer til at byde på.

EET Europarts bekræfter dog, at store nordiske forhandlere allerede har valgt at tage Sharp ind i sortimentet. Det dækker blandt andet over Bilka, Føtex, Power og Wupti. Der sælges på nuværende tidspunkt tv-modeller på op til 70-tommer for 9.999 kroner.


Sharp TV


- Kilde: Sharp, EET Europarts, UMC



Flere nyheder

Amazon bruger-profiler

Amazon Video klar med bruger-profiler & Windows 10 app

08 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray

Oversigt: Film på UHD Blu-ray

07 Jul 2020 | Flatpanels |
YouTv

YouTv: Ny tv- og streaming-tjeneste fra YouSee

07 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Xiaomi OLED TV

Første OLED TV fra Xiaomi har HDMI 2.1 & 9 højttalere

07 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
iTunes 4K HDR

iTunes-oversigt: Nu med ægte/falsk 4K, filtre, IMDb-karakterer mm.

06 Jul 2020 | Flatpanels |
James Bond

5 dage med fokus på film

06 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |