Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOversigt: Prisstigning på din tv-pakke i 2019 - FlatpanelsDK

Oversigt: Prisstigning på din tv-pakke i 2019

14 Dec 2018 | Rasmus Larsen |

Traditionen tro stiger prisen på din tv-pakke. Boxer, Canal Digital, Stofa, YouSee, Viasat og Waoo har alle annonceret prisstigninger på mellem 10 og 30 kr/md. per 1. januar 2019. Få overblik over, hvor meget din tv-pakke stiger.


Prisstigninger i 2019

Grafen herunder viser prisstigninger i hhv. kroner og procent. Rul ned til afsnittet for din tv-udbyder for yderligere information.



Bemærk: Graferne ovenfor er baseret på normalpris. Aftager du tv-signal via en antenneforening, kan prisniveauet se anderledes ud.

YouSee – op til 25 kr/md.

YouSee hæver prisen med op til 25 kr/md. på de faste tv-pakker. Selskabet er også begyndt at dreje prisskruen for ’Bland Selv’ løsningen, som skulle give fleksibilitet til selv at sammensætte tv-kanaler og indholdspakker. YouSee annoncerede prisstigninger i august 2018.

- ”Når vi forhandler priser på indhold, arbejder vi hårdt på at holde priserne så lave som muligt, for selvfølgelig er vores kunder aldrig begejstrede for en prisstigning. Vi kan dog ikke komme uden om en mindre prisstigning, som til gengæld sikrer, at vi også fremover kan give vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse,” sagde Jacob Mortensen, direktør, YouSee.

Der er også ændringer på indholdsfronten hos YouSee.

YouSee TV i 2019

Priser på tv-pakkerne i 2019:
Prisen på alle tv-pakker stiger per 1. januar 2019.

- Bland Selv: Pris stiger 10 kr/md.
- Grundpakken: Pris stiger 10 kr/md. (fra 289 til 299 kr/md.)
- Mellempakken: Pris stiger 20 kr/md. (fra 469 til 489 kr/md.)
- Fuldpakken: Pris stiger 25 kr/md. (fra 579 til 604 kr/md.)

Egen tv-kanal:
YouSee lancerer i 2019 egen tv-kanal i samarbejde med Fox. Kanalen hedder ’Xee’ og vil indgå i alle tv-pakker. Den kan desuden streames. Xee viser YouSees egenproducerede, danske tv-programmer samt amerikanske serier fra Fox.

Kanalændringer:
Comedy Central erstattes af Paramount Network. Den nye kanal vil være at finde i alle tv-pakkerne.

Kanalerne Nat Geo People, C More Golf, TNT og Discovery World lukker ved udgangen af 2018. YouSee erstatter dem med Discovery Science og Viasat Golf.


Boxer – op til 30 kr/md.

I 2017 blev Boxer opkøbt af SE-koncernen, der også ejer Stofa. Fusionen blev godkendt af konkurrencemyndighederne med det bindende tilsagn, at priserne ikke må stige mere end forbrugerprisindekset eller at de skal bunde i stigende omkostninger til leverandører. Alligevel hæver Boxer prisen mest blandt tv-distributørerne i 2018. Prisstigningerne på op til 30 kr/md. blev bekræftet i november.

Bag prisstigningerne gemmer sig nogle indholdsændringer, herunder tilføjelsen af TV2 Play i visse tv-pakker.

Boxer TV i 2019

Priser på tv-pakkerne i 2019:
Prisen på flere tv-pakker stiger per 1. januar 2019.

Boxer Flex: Pris på abonnement stiger 8 kr/md. (fra 80 til 88 kr/md.)
Boxer Flex8: Pris stiger 16 kr/md. (fra 376 til 392 kr/md.)
Boxer Mix: Pris stiger 20 kr/md. (fra 409 til 429 kr/md.)
Boxer Max: Pris stiger 30 kr/md. (fra 519 til 549 kr/md.)
Boxer TV2-kort: Pris stiger 10 kr/md. (fra 69 til 79 kr/md.)
Boxer TV2-pakken: Ingen prisregulering
Boxer Mini: Ingen prisregulering

Kanalændringer:
TV2 Fri bliver fra den 1. januar en del af Boxer Mix samt Boxer TV2 Plus-pakken.

Tv-kanalen Comedy Central erstattes af Paramount Network. Den nye kanal vil være at finde i alle tv-pakkerne fra Mini og opefter fra januar 2019.

TV2 Play
‘TV2 Play Basispakke med reklamer’ blev per 1. november 2018 tilføjet i pakken for Boxer-kunder med Mix, Max og TV2-pakken. I starten af 2019 lancerer Boxer mulighed for at man for 20 kr./md. kan få adgang til TV 2 Play Basispakken uden reklamer.


Waoo – 20 kr/md.

Waoo hævede sidste år priserne med op til svimlende 80 kr/md. Det betyder dog ikke, at kunderne går fri i 2019. Priserne på tv-pakker stiger over en bred kam med 20 kr/md. Det bekræftede selskabet i november.

- ”Det er aldrig sjovt at skulle hæve priserne, men når det skal være, er jeg glad for, at vi kan holde det på det niveau. Dertil kommer, at vi takket være nogle fornuftige aftaler med TV-stationerne er i stand til at sænke priserne på nogle af de mest populære danske kanaler i vores nye Waoo Flex, hvor kunderne selv sammensætter deres pakker,” sagde Jørgen Stensgaard, adm. direktør, Waoo.

Bag prisstigningerne gemmer sig bl.a. tilgang af ’Viasat FilmFavoritter’ – en filmpakke.

Waoo TV i 2019

Priser på TV-pakkerne i 2019:
Alle tre standard TV-pakker stiger 20 kr. pr. måned, uanset om de leveres gennem en TV-boks eller som streaming.

Waoo Viasat Lille TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 249 til 269 kr/md.)
Waoo Viasat Favorit TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 449 til 469 kr/md.)
Waoo Viasat Stor TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 599 til 619 kr/md.)
Waoo Flex-abonnement: Prisen er uændret

I Waoo Flex, hvor kunder frit kan sammensætte deres TV-pakke ud fra flere end 100 forskellige kanaler, er der både prisfald og -stigninger. Eksempelvis sænkes prisen på danske kanaler som bl.a. TV 2 News, TV 2 Zulu og 6’eren med en tier til 40 kr. pr. måned, mens udenlandske kanaler som Al Jazeera, France2 og NRK2 stiger fra 10 til 15 kr. pr. måned.

Viasat FilmFavoritter:
Kunder med en af de tre standard TV-pakker får i begyndelsen af det nye år fri adgang til filmtjenesten Viasat FilmFavoritter gennem TV-boks, browser eller app. Tjenesten vil indeholde 225 nyere spillefilm i alle genre, hvoraf 10-15 film udskiftes hver måned.

Kanalændringer:
Ingen annoncerede kanalændringer.

Viasat – op til 25 kr/md.

Viasat forbindes ofte med sport, men selvom La Liga og Serie A er fuldstændig forsvundet fra sendefladen, skal kunderne ikke forvente prisfald. Tværtimod hæver Viasat priserne på tv-pakker med op til 20 kr/md og på flex-pakker med op til 25 kr/md. Det varslede selskabet i november.

- ”Pr. 1. januar 2019 ændres abonnementspriserne på vores parabolkunders tv-pakker,” skrev Viasat.

Viasat har nogle få kanalændringer på programmet.

Viasat i 2019

Priser på TV-pakkerne i 2019:
Alle tre standard tv-pakker i pris.

Basis: Pris stiger med 10 kr/md. (fra 299 til 309 kr/md.)
Mellem: Pris stiger med 16 kr/md. (fra 409 til 425 kr/md.)
Total: Pris stiger med 20 kr/md. (fra 599 til 619 kr/md.)

Priser på Flex-pakkerne i 2019:
Bonus 161 kr/md. (tidl. 152 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder (Viasat Basis Ekstra 1) 228 kr/md. (tidl. 217 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + dokumentar (Viasat Basis Ekstra 2) 341 kr/md. (tidl. 325 kr/md.)
Danmarks-pakke:Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Børn & Musik (Viasat Mellem Ekstra) 398 kr/md. (tidl. 380 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Børn & Musik + Sport 465 kr/md. (tidl. 445 kr/md.)
Stor Danmarks-pakke:Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Børn & Musik + Sport + Film 539 kr/md. (tidl. 514 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Børn & Musik + Film 487 kr/md. (tidl. 466 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Sport 453 kr/md. (tidl. 433 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Sport + Film 499 kr/md. (tidl. 477 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Dokumentar + Film 476 kr/md. (tidl. 455 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Børn & Musik 341 kr/md. (tidl. 325 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Børn & Musik + Sport 453 kr/md. (tidl. 433 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Sport (Viasat Sport Ekstra) 408 kr/md. (tidl. 390 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Sport + Film 487 kr/md. (tidl. 466 kr/md.)
Bonus: Underholdning & Nyheder + Film 453 kr/md. (tidl. 433 kr/md.)
Bonus: Dokumentar 228 kr/md. (tidl. 217 kr/md.)
Bonus: Dokumentar + Børn & Musik 330 kr/md. (tidl. 315 kr/md.)
Bonus: Børn & Musik 228 kr/md. (tidl. 217 kr/md.)
Bonus: Børn & Musik + Sport 398 kr/md. (tidl. 380 kr/md.)
Bonus: Sport 341 kr/md. (tidl. 325 kr/md.)
Bonus: Sport + Film 398 kr/md. (tidl. 380 kr/md.)
Bonus: Film 341 kr/md. (tidl. 325 kr/md.)
Sport 495 kr/md. (tidl. 475 kr/md.)
Basis Ekstra 1 309 kr/md. (tidl. 299 kr/md.)
Basis Ekstra 2 414 kr/md. (tidl. 399 kr/md.)
Mellem Ekstra 473 kr/md. (tidl. 455 kr/md.)
Sport Ekstra 504 kr/md. (tidl. 485 kr/md.)
Basis + Viasat Film 408 kr/md. (tidl. 398 kr/md.)
Mellem + Viasat Film 524 kr/md. (tidl. 508 kr/md.)
ViasatFritid: 514 kr/md. (tidl. 514 kr/md.)

Kanalændringer:
Comedy Central erstattes af tv-kanalen Paramount Network. E! Entertainment udgår.

Stofa – op til 30 kr/md.

Stofa hævede i 2016 prisen med op til 54 kr/md og sidste år med op til 20 kr/md. Der er dog ingen udsigt til at prisskruen går ned i tempo. I 2019 stiger priserne med op til 30 kr/md. Det blev bekræftet i november.

- ”Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder den her produktpakke fra årsskiftet. Vi ved fra møder med vores antenneforeninger, at de tager godt imod de nye muligheder vi tilbyder, så som muligheden for streaming og on demand til alle kunder. Derudover ser vi særligt frem til samarbejdet med TV2 Play, som betyder at kunderne kan få hele ”TV 2-pakken” hos os,” sagde Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør, Stofa.

Bag prisstigningerne gemmer sig bl.a. tilføjelsen af TV2 Play samt visse kanalændringer.

Stofa TV i 2019

Priser på TV-pakkerne 2019:
- Stofa Lille pakke: Prisen stiger med 20 kr/md (fra 239 til 259 kr/md.)
- Stofa Mellem pakke: Prisen stiger med 25 kr/md (fra 404 til 429 kr/md.)
- Stofa Stor pakke: Prisen stiger med 30 kr/md (fra 569 til 599 kr/md.)

Kanalændringer i tv-pakkerne:
- Kanal 4 flytter fra Mellem tv-pakke til Lille tv-pakke
- Comedy Central skifter profil og bliver til kanalen Paramount Network. Desuden flytter den fra Stor tv-pakke til Lille tv-pakke (og kommer dermed også med i mellem pakken)
- TNT som lineær kanal lukker ned og transformeres til arkiv tjenesten TNT Play
- Nick Jr. og Disney Junior bliver nye kanaler i Stor tv-pakke

TV2 Play til alle med den store pakke
- TV2 Play Basispakken med Reklamer
- Nu inkluderet som en fast del af Stor Pakke

Canal Digital – 10 kr/md.

Canal Digital hæver prisen med 10 kr/md. fra nytår. Det er den laveste prisstigning blandt de seks toneangivende tv-distributører. Selskabet lå ligeledes i bund i 2018, men ikke desto mindre går priserne opad.

- ”Den 1. januar 2019 regulerer vi prisen på begge TV-pakker – Local og Family - med 10 kr. om måneden. Reguleringen dækker den almindelige prisudvikling i markedet med øget betaling til indholdsleverandørerne,” oplyser Canal Digital. ”Prisen for tilvalgskanaler stiger ikke, og streamingtjenesten er inkluderet i abonnementsprisen.”

Samtidig med prisreguleringerne kommer der nyt indhold i pakkerne.

Canal Digital i 2019

Priser på tv-pakkerne i 2019:
- Local-pakken: Pris stiger 10 kr/md. (fra 419 til 429 kr/md.)
- Family-pakken: Pris stiger 10 kr/md. (fra 555 til 565 kr/md.)

Indhold:
- C More Golf lukker den. 31. december.
- Turner lukker TNT som live-kanal den 31. januar, men Canal Digitals Family-kunder vil fremover kunne streame serier fra TNT.
- Comedy Central bliver erstattet af Paramount Network den 8. januar. Kanalen samler det bedste fra Paramount, Comedy Central, MTV og Nickelodeon.
- Nyt: Bellator MMA med live-streaming af sport for Family-kunder.
- Streaming af flere live-kanaler plus ugearkiv og download–to-go:
- Nyheder: TV3, TV3 Puls, TV3+, TV3 Sport1, TV4, Canal 9 og dk4 - inkluderet i TV-abonnementerne Local og Family.
- Der kommer ugearkiv på flere kanaler: Kanal 4, Kanal 6, Canal 9, TV3, 3 puls, dk4, TV2 Zulu, TV2 Charlie og TV2 Fri


Hvad med streamingtjenesterne?

Ingen af de toneangivende streamingtjenester har varslet prisstigninger fra nytår. Disse aktører følger dog ikke samme årlige cyklus, som tv-distributørerne. Der har i løbet af 2018 været et par justeringer, men ikke det store. Viaplay og HBO er blevet dyrere. TV2 Play holder niveauet efter de i 2017 introducerede en billigere tv-pakke med reklamer. Netflix’s seneste prisstigning slog igennem i midten af 2017.

  • HBO Nordic hæver prisen
  • TV2 Play lancerer billigere abonnement med reklamer
  • Viaplay hæver igen prisen på sport

    Værst står det til hos Viaplay, som har hævet prisen fire gange siden 2015.


    Alternativer

    I november meldte den nye tv-udbyder MoreTV sig på banen med ”Danmarks billigste tv-pakke” til 49 kr/md. De vil fokusere på at levere discount-tv via en tv-boks og apps.

    Flatpanels kigger senere på alternativer til, hvordan du kan strikke din tv-underholdning sammen og spare penge.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |