Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple har angiveligt overvejet at lancere TV-dongle - FlatpanelsDK

Apple har angiveligt overvejet at lancere TV-dongle

22 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

I stil med Amazon, Google og Roku, har Apple overvejet at lancere en TV-dongle, der skal hjælpe med at udbrede selskabets kommende streamingtjeneste. Det skriver The Information.

Apple TV dongle?

Det står ikke klart fra rapporten, hvorvidt Apple har taget en beslutning eller ej, men selskabet har tilsyneladende overvejet perspektiverne at tilbyde tvOS – selskabets styresystem til tv-skærme – som en dongle. Apple TV sælges på nuværende tidspunkt som en lille sort boks.

Det mere kompakte dongle-format har bidraget til at gøre Amazon, Google og Rokus tv-platforme mere tilgængelige. Det sker på bekostning af hardwaren, som dog alligevel ofte er tilstrækkelig til blandet tv-brug i f.eks. sekundære rum. Googles Chromecast er en video-modtager, mens Amazon og Rokus dongle-enheder har en fuld brugerflade med apps.


Apple TV


The Information hævder, at Apple har “overvejet at bevæge sig nedad på markedet med sin TV-hardware” og henviser til kilder, som har kendskab til projektet. Det er angiveligt som led i forberedelserne til lancering af selskabets streamingtjeneste, der forventes at rulle ud globalt næste år.

Apple TV 4K er en af de mest kraftfulde medieafspillere på markedet. På grafikdelen har den overgået sidste generation af spilkonsoller (målt i Gigaflops) såsom PlayStation 3 og Xbox One. Apple lancerede for nylig en ny iPad Pro med A12X-processor, som matcher Xbox One S, ifølge egen påstand.

Selskabet ville formentlig skulle ofre nogle af disse egenskaber for at få hardwaren presset ned i dongle-format.

Lanceringen af Apple TV 4K har bidraget til en markant øget markedsandel for Apples platform, men Roku er stadig førende på området.

- Kilde: The Information

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |