Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreamingtjeneste med Hollywood-klassikere & kunstfilm på vej - FlatpanelsDK

Streamingtjeneste med Hollywood-klassikere & kunstfilm på vej

19 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

Det er Criterion, som vil lancere egen streamingtjeneste til filmelskere. Det sker i kølvandet på, at FilmStruck – der tidligere havde rettighederne – lukkes. Første skridt tages i foråret 2019.

Criterion streamingtjeneste

Efter amerikanske AT&T opkøbte Time Warner og omdøbte det WarnerMedia, besluttede de samtidig at lukke tre streamingtjenester, herunder FilmStruck, der var populær blandt filmelskere. Lukningen sker som led i forberedelser til at lancere en WarnerMedia-tjeneste.

Brugere af FilmStruck samt nogle af Hollywoods største instruktører, herunder Christopher Nolan, Martin Scorsese, Steven Spielberg og Guillermo del Toro, har sidenhen opfordret WarnerMedia til at holde FilmStruck i live.

FilmStruck overlever ikke, men fra asken opstår en ny Criterion-streamingtjeneste. Det var Criterions katalog, der bl.a. dækker over Hollywood-klassikere, udenlandske film og kunstfilm, der udgjorde fundamentet i FilmStruck. Criterion har også været stærkt medvirkende til at standardisere letterbox-formatet og få indført bonusmateriale på ældre udgivelser. I kataloget indgår bl.a. film fra Laserdisc, som aldrig er genudgivet på andre fysiske formater.

- “… vi har gode nyheder til dig. Criterion Collection-holdet vil fortsætte missionen og lancere Criterion Channel som en fritstående tjeneste i foråret 2019. Criterion Channel vil fortsætte i det spor, som den gamle tjeneste sluttede i,” lyder det fra selskabet.



Lanceres også udenfor USA

Ved at tage sagen i egen hånd, satser Criterion desuden på at komme bredere ud i flere lande. De skyder projektet i gang i USA og Canada i foråret 2019, men afslører allerede nu, at ”flere regioner følger med tiden”.

Om Norden er på programmet, oplyses ikke. Nogle af Criterions film vises i Europa på tv-kanaler samt tjenesten MUBI, der dog kun har et katalog på 30 film, som løbende udskiftes.

Selskabet har ikke meldt ud om tekniske detaljer samt platformstilgængelighed.

I samme omgang oplyser Criterion, at filmkataloget desuden vil blive en del af WarnerMedias kommende streamingtjeneste, der skal ud og konkurrere direkte med Netflix samt den kommende tjeneste fra Disney. WarnerMedia lancerer sin tjeneste i slutningen af 2019.

Criterion Channel streamingtjeneste

The Criterion Channel will be picking up where the old service left off, programming director spotlights and actor retrospectives featuring major Hollywood and international classics and hard-to-find discoveries from around the world, complete with special features like commentaries, behind-the-scenes footage, and original documentaries. We will continue with our guest programmer series, Adventures in Moviegoing. Our regular series like Art-House America, Split Screen, and Meet the Filmmakers, and our Ten Minutes or Less section will all live on, along with Tuesday’s Short + Feature and the Friday Night Double Feature, and of course our monthly fifteen-minute film school, Observations on Film Art.

The new service will be wholly owned and controlled by the Criterion Collection. We hope to be available in U.S. and Canada at launch, rolling out additional territories over time.
- Kilde: Criterion, WarnerMedia



Flere nyheder

4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tomb Raider

Apple sætter rammerne for "high-end spil" med tvOS & iOS 14

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Android 11 til Android TV

Google udsender Android 11 preview til Android TV

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |