Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo i 2019: App til Apple TV, flere film og prisstigninger - FlatpanelsDK

Waoo i 2019: App til Apple TV, flere film og prisstigninger

15 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

De tre tv-pakker hos Waoo stiger 20 kr/md. efter nytår, samtidig med, at kunderne får adgang til Viasat FilmFavoritter på tv-boksen. Der kommer i starten af 2019 også en app til Apple TV.

Højere priser fra nytår

YouSee og Stofa har begge varslet prisstigninger og Waoos tv-kunder skal ligeledes forberede sig på, at tv-pakkerne stiger i pris. Alle tre standard tv-pakker stiger med 20 kr/md. Det bekræfter selskabet i dag.

- ”Det er aldrig sjovt at skulle hæve priserne, men når det skal være, er jeg glad for, at vi kan holde det på det niveau. Dertil kommer, at vi takket være nogle fornuftige aftaler med TV-stationerne er i stand til at sænke priserne på nogle af de mest populære danske kanaler i vores nye Waoo Flex, hvor kunderne selv sammensætter deres pakker,” siger Jørgen Stensgaard, adm. direktør, Waoo.

Waoo oplyser, at ”de årlige prisændringer på tv-markedet skyldes, at aftalerne mellem rettighedshaverne og udbydere som Waoo har indbygget bestemmelser om prisstigninger eller automatisk prisregulering efter inflationen”.

Det er da også mere moderate prisstigninger end i starten af 2018, hvor priserne blev hævet med op til 80 kr/md. fordi TV3-sportskanalerne og Viaplay blev tilføjet. Waoo oplyser ikke tal for kundeudviklingen på tv-pakker i 2018, men oplyser dog, at andelen af kunder med fuldpakke nærmer sig 30%. Dermed går Waoo imod strømmen.

- ”I de senere år har tendensen i branchen været, at TV-kunderne har nedgraderet fra de store til mindre pakker, og det har fejlagtigt ført til den opfattelse, at TV-pakker ikke har nogen fremtid. Vores erfaring er, at der er både efterspørgsel og salg i store pakker, når de har den rigtige kombination af flow-TV-kanaler og attraktivt streaming-indhold,” siger Jørgen Stensgaard. ”Vi får stadigt flere TV-kunder, og andelen af nye kunder, der vælger den største TV-pakke, er fordoblet i forhold til tidligere år og nærmer sig 30 pct.”

Mens tv-pakkerne stiger med 20 kr/md., er der ryk i begge retninger på Flex-kanalerne - altså valgfrie kanaler. Eksempelvis falder TV2 News, TV2 Zulu og 6’eren med ti kroner til 40 kr/md. Omvendt stiger kanaler såsom Al Jazeera og NRK2 fra 10 til 15 kr/md., oplyser Waoo.


Waoo Apple TV


Apple TV samt Viasat FilmFavoritter

Kunder med en af de tre standard tv-pakker får fra nytår adgang til Viasat FilmFavoritter gennem tv-boksen. Det er en filmtjeneste, hvorfra man kan streame over 200 film. 10-15 film udskiftes månedligt.

Waoo melder samtidig en app til Apple TV på vej. Den forventes klar i starten af 2019 og giver adgang til at streame Waoo TV. De nærmere detaljer følger senere.

- ”I begyndelsen af 2019 bliver det også muligt at se Waoo TV gennem Apple TV. For at få adgang skal kunden downloade downloade Waoos særlige app i Apples app-store,” lyder det.

Waoo oplyser ikke om der sker kanalændringer, men hovedtrækkene i ændringerne efter nytår kan ses i tabellen herunder.

Waoo TV i 2019


Priser på TV-pakkerne i 2019:
Alle tre standard TV-pakker stiger 20 kr. pr. måned, uanset om de leveres gennem en TV-boks eller som streaming.

Waoo Viasat Lille TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 249 til 269 kr/md.)
Waoo Viasat Favorit TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 449 til 469 kr/md.)
Waoo Viasat Stor TV-pakke: Pris stiger 20 kr/md. (fra 599 til 619 kr/md.)
Waoo Flex-abonnement: Prisen er uændret

I Waoo Flex, hvor kunder frit kan sammensætte deres TV-pakke ud fra flere end 100 forskellige kanaler, er der både prisfald og -stigninger. Eksempelvis sænkes prisen på danske kanaler som bl.a. TV 2 News, TV 2 Zulu og 6’eren med en tier til 40 kr. pr. måned, mens udenlandske kanaler som Al Jazeera, France2 og NRK2 stiger fra 10 til 15 kr. pr. måned.

Viasat FilmFavoritter:
Kunder med en af de tre standard TV-pakker får i begyndelsen af det nye år fri adgang til filmtjenesten Viasat FilmFavoritter gennem TV-boks, browser eller app. Tjenesten vil indeholde 225 nyere spillefilm i alle genre, hvoraf 10-15 film udskiftes hver måned.

App til Apple TV
I begyndelsen af 2019 bliver det også muligt at se Waoo TV gennem Apple TV. For at få adgang skal kunden downloade downloade Waoos særlige app i Apples app-store.

Foruden tv-pakker hos Waoo, vil app'en kunne bruges med Waoo TV GO abonnement. Den vil også kunne bruges på bredbåndsforbindelser fra andre udbydere.

Kanalændringer:
Ingen annoncerede kanalændringer.



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |