Elgiganten åbner i Skejby ved Aarhus sit hidtil største varehus på fredag

13 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

På fredag den 16. november slår Elgiganten dørene op til kædens hidtil største varehus. Det ligger i Skejby ved Aarhus. Kæden lover en ”åbningsfest helt i særklasse”.

Åbningsfest med køtilbud

Det er efterhånden blevet tradition, at elektronikkæderne markerer butiksåbninger med køtilbud på bl.a. tv-skærme. Det sker også når Elgiganten åbner sit hidtil største varehus på fredag.

- ”Når vi åbner Danmarks største Elgiganten i Skejby, så fortjener det også en åbningsfest helt i særklasse. Og det kommer vi til at give vores mange østjyske kunder. Vi har indrettet varehuset efter alle kunstens regler og jeg glæder mig enormt til at byde indenfor til åbningsfest med masser af gode tilbud,” siger adm. direktør Peder Stedal.

Varehuset spænder over næsten 5.000 kvadratmeter og vil byde på en ny afdeling for såkaldte Smart Home-produkter samt en afdeling dedikeret til gaming-produkter. Der sælges også tv-skærme, husholdnings-produkter og meget andet.


Elgiganten SKejby


Elgiganten forventer stor tilgang af kunder på åbningsdagen, hvorfor de har hevet ekstra mandskab ind og sørget for lidt mad og drikke i løbet af dagen. Åbningen er seneste skud i den priskrig på elektronik, som allerede har givet danskerne store rabatter på bl.a. OLED-tv.

Der vil på åbningsdagen være produkter såsom 40” Samsung NU7125, Apple iPad, Apple iPhone 7 og Red Dead Redemption 2 til 1 krone. De andre åbningstilbud afsløres onsdag klokken 17.00 på dette link. De bedste tilbud på TV/AV vil kunne findes i Tilbudsjagten. Butikken på Karl Krøyers Vej 25 i Skejby ved Aarhus slår dørene op på fredag den 16. november klokken 7.00.



Flere nyheder

Waoo

Waoo udvider satsning på streamingpakker

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Raspberry Pi 4 Model B

Ny Raspberry Pi 4 har 4K60 videodekodning, to HDMI-udgange

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Sony X800M2

Sony lancerer X800M2 UHD Blu-ray med Dolby Vision

24 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Philips 2019 TV

Oversigt: Philips 2019 TV

21 Jun 2019 | Flatpanels |
Waoo

Waoo introducerer 'Mit Waoo TV' & ny arkiv-funktion

21 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
HDT Tracker 2019

Det fulde HDR-økosystem (medio 2019)

20 Jun 2019 | Yoeri Geutskens |
YouSee

Rapport: Traditionelt tv i Danmark vil miste 1/3 omsætning næste 4 år

20 Jun 2019 | Rasmus Larsen |
Netflix Recommended 2019

Kun TV der er "always fresh" får Netflix's anbefalings-stempel

20 Jun 2019 | Rasmus Larsen |