'Mowgli' har premiere 7. dec. på Netflix - 8 dage forinden i biografen

09 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

Neflix har ikke kunnet modstå presset og tidligere på måneden stod det klart, at de største filmsatsninger skal vises i biografen før online. Andy Serkis Mowgli: Legend of the Jungle med bl.a. Christian Bale og Cate Blanchett i hovedrollerne får samme behandling.

Cirklen fuldendes

Skuespiller og instruktør Andy Serkis, der bl.a. har spillet Gollum i Ringenes Herre, har siddet i instruktørstolen, mens man på skærmen ser Christian Bale, Cate Blanchett og Benedict Cumberbatch i nogle af hovedrollerne som animerede dyr.

Filmen er produceret af Warner Bros og skulle egentlig have været i biografen allerede i oktober, men den blev tilsyneladende fundet for let og udkommer da også kun kort tid efter Disneys The Jungle Book. I stedet blev filmen afhændet til Netflix for et beløb, der angiveligt gør den til en af streaminggigantens største filmsatsninger hidtil.

Nu fuldendes cirklen, idet Netflix selv har planer om at sende filmen i udvalgte biografer. En dansk biografpremiere er ikke bekræftet, men Netflix bekræfter Los Angeles, New York, San Francisco og London. De største biografkæder samarbejder ikke med Netflix, da eksklusivperioden er for kort.


 Netflix Mowgli


En mørkere udgave af Junglebogen

Mowgli: Legend of the Jungle, der beskrives som en mørkere version af Rudyard Kiplings elskede historie om Junglebogen, får premiere på Netflix den 9. december. Allerede den 29. november kan filmen ses på udvalgte biograflærreder, med ”udvidede biografvisninger” efter den 9. december.

- ”Mowgli (Rohan Chand) har aldrig rigtig hørt hjemme i den vilde jungle, men heller ikke i den civiliserede verden af mennesker. Han er tvunget til at navigere i sine indre dæmoner og må tage på en rejse for at finde ud af, hvor han virkelig hører til,” lyder det fra Netflix. ”Christian Bale, Cate Blanchett, Benedict Cumberbatch, Andy Serkis, Freida Pinto, Matthew Rhys og Naomie Harris leder et stjernebesat hold sammen med den nye skuespiller Rohan Chand i et visuelt spektakulært og følelsesmæssigt bevægende eventyr.”

8 dage er naturligvis en langt kortere periode end film fra de klassiske filmstudier, hvor der typisk går flere flere måneder imellem biografpremieren og hjemmeudgivelsen. Andre film fra Netflix får dog premiere op til 3 uger før og betalende abonnenter skal nok begynde at acceptere, at dette er den nye realitet.

De kunder, som finansierer gildet, må vente.




Flere nyheder

WiSA

TCL slutter sig til WiSA der muliggør trådløs TV-lyd

22 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
TV-databasen

TV-databasen: 2019 TV og forbedret sammenligning

21 Mar 2019 | Torben R, Rasmus L |
Waoo Streaming

Waoo introducerer 'streamingpakker' med rabat

21 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
TV2 Play

TV 2 Play runder 500.000 kunder, traditionelle TV2-kanaler mister udbredelse

21 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Nordisk Film Biograf

Biografturen er blevet dyrere men billetsalget ligger stabilt

20 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Walt Disney 2019

Disney ejer nu 21st Century Fox (og Avatar, The Simpsons, X-Men)

20 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia

Google præsenterer Stadia spilstreaming-tjeneste til bl.a. Chromecast

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |
Our Planet

Netflix's storstilede 'Our Planet' med David Attenborough har premiere 5. april

19 Mar 2019 | Rasmus Larsen |