Seneste PS4 Pro revision løser konsollens "jetmotor" støj-problemer

08 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

Hvis du ejer lanceringsudgaven af PlayStation 4 Pro har du formentlig oplevet, at den kan være rimelig højrøstet, hvorfor den til tider kaldes ”jet engine” PS4. En ny CUH-7200 revision løser i høj grad konsollens støjproblemer, ifølge Digital Foundry.

En mere støjsvag PlayStation 4 Pro

Ved første øjekast ser den identisk ud, men der er ændringer under motorhjelmen. Det er da heller ikke unormalt, at producenterne justerer på konsolhardwaren uden at meddele om ændringer. Dette er tredje version af PlayStation 4 Pro.

Flatpanels ejer to udgaver af lanceringsudgaven og de er så støjende, at det ofte påvirker spiloplevelsen. Vi har sågar ved flere lejligheder oplevet, at konsollen lukker ned pga. overophedning, med mindre vi åbner kabinettet eller rykker den helt ud.


PlayStation 4 Pro


Den seneste revision er markant mere støjsvag end lanceringsudgaven, der til tider kaldes ”jet engine” – jetmotor – PS4. Lanceringsudgavens støjniveau ligger på omkring 50-55 dB, mens den seneste revision ligger på 44-48 dB, ifølge målinger foretaget af Digital Foundry. Den har en ny strømforsyning og andre justeringer.

- “I was fascinated to hear about how quiet his machine was,” skriver Richard Leadbetter, Technology Editor, Digital Foundry. “The sudden, jarring shifts in fan noise are no longer an issue and […] the high pitch and annoying whine of the CUH-7000's (lanceringsmodel, red) cooling system are gone.”

For at spotte forskellen imellem de forskellige PS4 Pro-udgaver, skal du kigge på emballagen og lede efter referencer til CUH-7200, hvilket er den nye mere støjsvage version. Lanceringsudgaven hedder CUH-7000 og mellemliggende udgave hedder CUH-7100. Det lader til, at Sony indtil videre stadig sælger CUH-7100, men CUH-7200 vil med tiden tage over. Den seneste udgave findes efter sigende i Sonys Red Dead Redemption 2 bundle under modelbetegnelsen CUH-7216B (dansk pris).

Dette er naturligvis en god nyhed for de personer, som påtænker at investere i en PS4 Pro op til jul, men de købere, der valgte at opgradere ved lancering, må affinde sig med PS4 Jet Engine. Xbox One X blev lanceret et år senere og på trods af, at den er mere kraftfuld end PS4 Pro, roses den ofte for sit lave støjniveau. Lad os håbe, at støjniveauet er et fokusområde på næste konsolgeneration, der forventes klar omkring 2020.

- Kilde: Digital Foundry



Flere nyheder

PlayStation Now Danmark

PlayStation Now spil-streaming kommer til Danmark

23 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
Philips OLED854

Philips OLED804 & OLED854 har HDR10+, Dolby Vision & Atmos

23 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
Philips The One

Philips 'The One' & flere 2019 LCD-tv med Dolby Vision afsløret

23 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
Sennheiser Ambeo

Sennheiser soundbar med Dolby Atmos, DTS:X & MPEG-H lanceres i maj

22 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
Airplay 2

Ejere opfordrer LG & Sony til at tilføje Airplay 2, HomeKit i tidligere TV

21 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
HomePod surround sound

Dansk Apple-patent beskriver HomePod surround sound

21 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
DTS:X TV

Første TV med DTS:X i slutningen af 2019 eller 2020

21 Jan 2019 | Rasmus Larsen |
YouSee Xee

YouSees tv-kanal går i luften 20. januar med bl.a. 'The Walking Dead'

18 Jan 2019 | Rasmus Larsen |