Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStofa i 2019: Nye kanaler, TV2 Play, flere arkivtjenester & prisstigninger - FlatpanelsDK

Stofa i 2019: Nye kanaler, TV2 Play, flere arkivtjenester & prisstigninger

08 Nov 2018 | Rasmus Larsen |

Kunder med den lille tv-pakke får StartForfra, mens kunder med fuldpakken får adgang til TV2 Play. To kanaler udgår, mens tre kommer til. Priserne stiger med mellem 20 og 30 kr./md.

Nye kanaler og arkivtjenester

Når kalenderen skifter til 2019 laver Stofa ændringer i sine tv-pakker. Først og fremmest kan alle kunder med tv-pakke se frem til tv-kanalen Paramount Network. Kanal 4 rykkes ned i den lille pakke, mens Nick Jr. og Disney Junior lanceres som nye kanaler i den store pakke.

To kanaler udgår. Der er tale om Comedy Central og TNT. Sidstnævnte bliver til en arkivtjeneste kaldet TNT Play. Kunder med mellem og stor pakke får desuden adgang til arkivtjenesterne Nick+, Disney Xtra og National Geographic+.

En stor nyhed i 2019 bliver samarbejdet med TV2 Play. Streamingtjenestens ’Basispakke med reklamer’ følger fremover med i prisen, hvis man har den store pakke. Samarbejdet blev annonceret i september. Kunder kan bruge de eksisterende TV2 Play apps.

- ”Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde vores kunder den her produktpakke fra årsskiftet. Vi ved fra møder med vores antenneforeninger, at de tager godt imod de nye muligheder vi tilbyder, så som muligheden for streaming og on demand til alle kunder. Derudover ser vi særligt frem til samarbejdet med TV2 Play, som betyder at kunderne kan få hele ”TV 2-pakken” hos os”, siger Sune Nabe Frederiksen, adm. direktør, Stofa, til Flatpanels.

Alle kunder med en tv-pakke får desuden adgang til streamingtjenesten MyMTV Music.


 Stofa TV


Prisstigninger på 20-30 kr./md.

Ændringerne betyder prisreguleringer og som sædvanlig bliver det i opadgående retning. Tv-pakkerne bliver 20-30 kr. dyrere per måned. Det er større prisstigninger end i år, hvor de steg med 10-20 kr./md., men mindre prisstigninger end i 2017, hvor de steg med op til 54 kr/md.

Priser på Stofas tv-pakker i 2019:
  • Lille pakke 259 kr./md. (+20 kr.)
  • Mellem pakke 429 kr./md. (+25 kr.)
  • Stor pakke 599 kr./md. (+30 kr.)

    Det skal i denne forbindelse noteres, at priserne kan være anderledes i din antenneforening, selvom tv-signalet kommer fra Stofa. Selskabet kommenterer ikke på prisstigningerne.

    Der er ingen opdatering på den længe ventede nye tv-boks baseret på Android TV. Stofa præsenterede boksen i januar 2017, men er sidenhen blevet overhalet indenom af Canal Digital, der også har bygget tv-univers på Googles tv-styresystem.

    Foruden Stofa har YouSee varslet prisstigninger fra årsskiftet. YouSee hæver priserne med 10-25 kr/md. De andre tv-distributører har endnu ikke annonceret pris- og kanalændringer for 2019.

    Stofas nye tv-pakker og højere priser slår igennem efter nytår.

    Stofa TV i 2019

    Priser på TV-pakkerne 2019:
    - Stofa Lille pakke: Prisen stiger med 20 kr/md (fra 239 til 259 kr/md.)
    - Stofa Mellem pakke: Prisen stiger med 25 kr/md (fra 404 til 429 kr/md.)
    - Stofa Stor pakke: Prisen stiger med 30 kr/md (fra 569 til 599 kr/md.)

    Kanalændringer i tv-pakkerne:
    - Kanal 4 flytter fra Mellem tv-pakke til Lille tv-pakke
    - Comedy Central skifter profil og bliver til kanalen Paramount Network. Desuden flytter den fra Stor tv-pakke til Lille tv-pakke (og kommer dermed også med i mellem pakken)
    - TNT som lineær kanal lukker ned og transformeres til arkiv tjenesten TNT Play
    - Nick Jr. og Disney Junior bliver nye kanaler i Stor tv-pakke

    StartForfra, Pause og StartForfra+ (sidste uge) i Lille tv-pakke
    - Det at det nu slippes løs for Lille pakke gør at alle tv kunder - uagtet tv pakke - nu har adgang til tv, streaming og on demand.

    Flere arkiv tjenester til mellem og/eller stor pakke kunder, blandt andet:
    - Nick+ er en arkiv tjeneste med alt det bedste fra Viacom bl.a. Svampebob Firkant, Dora the Explorer og Paw Patrol
    - Disney Xtra er en arkiv tjeneste med alt det bedste fra Disney bl.a. Mickeys Klubhus, Pyjamas Heltene og Duck Tales
    - National Geographic+ er en arkiv tjeneste med de bedste dokumentarer fra National Geographic Channel bl.a. Genius, Mars og Story of Us fortalt af Morgan Freeman
    - TNT Play er en arkiv tjeneste med alle de bedste tv-serier fra TNT

    MyMTV Music
    - Musikvideo streaming tjeneste til lille, mellem og stor pakke kunder. Uden reklamer, mange danske musikvideoer, personlige spillelister og faste spillelister baseret på dansk smag

    TV2 Play til alle med den store pakke
    - TV2 Play Basispakken med Reklamer
    - Nu inkluderet som en fast del af Stor Pakke



  • Flere nyheder

    Usmart TV

    Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme - opdateret

    13 Nov 2019 | Flatpanels |
    Disney+

    Disney+ debut sætter igen spot på manglende opdatering af Smart TV

    13 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    YouSee optagelser i skyen

    YouSee: Når Discovery forsvinder, fordufter dine optagelser også

    13 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Det nye DRTV

    Det nye DRTV går i luften i dag

    12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Star Wars 4K HDR

    Klassiske Star Wars-film for første gang i 4K HDR & Dolby Atmos

    12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Singles Day

    PriceRunner: 29% af Singles Day-tilbud var falske

    12 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Iron Cast TV

    Dansk selskab vil lave prisvenligt TV uden tunere & fyld

    11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |
    Sharp OLED kan rulles sammen

    Sharp har udviklet 30" OLED der kan rulles sammen

    11 Nov 2019 | Rasmus Larsen |