Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle begynder at vise målrettede tv-reklamer - FlatpanelsDK

Google begynder at vise målrettede tv-reklamer

25 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Forvent at se mere personlige og målrettede tv-reklamer på YouTube fremover. Google lader nu annoncører målrette kampagner mod seere, der streamer YouTube på en tv-skærm eller medieboks.

TV-reklamer på YouTube

Google har hidtil opereret med tre ‘enhedstyper’ ift. reklamer; mobil, tablet og computer. Reklameselskabet ønsker også at være en magtfaktor på tv-markedet, så de tilføjer nu et fjerde ben; TV.

Det betyder, at annoncører fremover kan målrette reklamer mod YouTube-seere, der er interesserede i eksempelvis biler eller videospil, og kun når disse seere sidder foran tv-skærmen. Hidtil har YouTube app’en på TV vist reklamer designet til mobilskærmen. Den nye 'TV' enhedstype dækker over Smart TV, Chromecast, spilkonsoller samt mediebokse såsom Roku og Apple TV.

Googles primære indtjening kommer fra reklamer og selskabet har allerede en stærkt position indenfor søgning og andre områder. På området tv-reklamer, der domineres af tv-netværk/kanaler, har Google dog haft en lille rolle at spille. Dette kan ses som første skridt, der potentielt kan forvandle Google til en sværvægter indenfor tv-reklamer.


YouTube TV-reklamer


Som seer kan du fremover forvente at se mere personlige og målrettede reklamer, som er skabt til den store skærm. De vises før, under og efter videoen. Annoncører vil ikke kunne udvælge dig som individ, men de vil kunne målrette tv-reklamer baseret på bl.a. din søgehistorik og brugsmønstre - og givetvis kunne gøre det til en markant lavere pris end på traditionelle tv-kanaler, hvor reklamer ikke målrettes. Google håber på, at de kan omdanne tv-reklamer fra spredehagl til målrettede budskaber. I branchen omtales det ofte som "addressable TV".

Google er naturligvis ikke alene om at satse på målrettede tv-reklamer. TV2, der har en stærk position indenfor reklamer på danske tv-kanaler, er også begyndt at eksperimentere med målrettede reklamer på streamingtjenesten TV2 Play, hvor kunder får rabat på tv-abonnementet, hvis de kan acceptere at se reklamer.

Google vil indledningsvis vise målrettede tv-reklamer på YouTube, men vil muligvis udvide til andre partnere senere hen. Selskabet oplyser, at “brugere i gennemsnit ser over 180 millioner timers YouTube på tv-skærme hver dag” (per juni 2018). Selskabet har tidligere sagt, at en stigende andel af YouTube-forbruget sker på tv-skærme.

- Kilde: Google



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |