Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLibratone frigiver Airplay 2 opdatering - FlatpanelsDK

Libratone frigiver Airplay 2 opdatering

18 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Libratone har frigivet den opdatering, som tilføjer Apple Airplay 2 multirums-funktionalitet på Zipp og Zipp Mini højttalerne. Ældre højttalere bliver ikke opdateret.

Airplay 2 hos Libratone

Sonos, Denon og Marantz har allerede tilføjet Airplay 2 funktionalitet, så udvalgte højttalere og lydsystemer kan indgå i multirumsopsætninger via Airplay 2. Nu er det blevet Libratones tur.

Opdateringen gøres tilgængelig til Zipp og Zipp Mini, men ikke ældre Libratone-produkter såsom Lounge eller soundbaren Diva. Disse produkter forbliver på standard Airplay, der ikke understøtter multirum. Med Airplay 2 kan man bl.a. bygge multirum med højttalere fra forskellige producenter, tilslutte højttalere trådløst til Apple TV og styre musikken med Siri via en iOS-enhed.

Læs også: Liste: Airplay 2 på vej til B&O, Denon, Libratone, Sonos m.fl.

- ”Med AirPlay 2 kan brugere styre hvad der afspilles på deres ZIPP fra en iPhone, iPad, Apple Watch, Apple TV og HomePod eller ved at spørge Siri. Med 10 timers batteritid giver ZIPP-serien lytterne et fleksibelt bærbart multiroom-system, og det gør ZIPP til en perfekt ledsager til HomePod,” lyder det fra Libratone.


Libratone Zipp


Selskabet siger, at den gratis opdatering kan installeres via Libratone app’en.

- ”ZIPP-brugere kan opdatere til AirPlay 2 ved at downloade Libratone app’en fra App Store og følge instrukserne til softwareopdateringen. Den gratis softwareopdatering tillader kompatibilitet på tværs af Libratone ZIPP-serien.”



Flere nyheder

Philips lancerer nye OLED TV med HDMI 2.1

28 Jul 2021 |

Warner holder fast i simultan-premiere på 10 film næste år

27 Jul 2021 |

LG sender nye 8K og 4K LCD TV i handlen

27 Jul 2021 |

Allente åbner for OL i 4K HDR

23 Jul 2021 |

Visuel effekt-legende ser HFR som fremtidens film-format

23 Jul 2021 |

Philips lancerer nye LCD TV med miniLED, Ambilight og Android

22 Jul 2021 |