Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTidal er landet på (visse) Samsung Smart TV - FlatpanelsDK

Tidal er landet på (visse) Samsung Smart TV

05 Oct 2018 | Rasmus Larsen |

Tidal har frigivet en app til Samsung TV med fokus på visuelt indhold såsom musikvideoer og live-koncerter. Samsungs beslutning om ikke at opdatere tv-software hjemsøger dog tv-ejere.

Den seneste musik på de seneste TV

Tidal app’en giver brugere adgang til det fulde musikkatalog. Brugerfladen er optimeret til den store skærm samt til visuelt indhold, der tager sig bedst ud på tv’et. Tidal tilbyder 58 mio. sange og 240.000 timers musikvideoer i HD-opløsning.

- “Vær den første til at opleve videoer, som du ikke kan få andre steder med vores video-spillelister, der indeholder high-definition musikvideoer, live-koncerter, originale podcasts og dokumentarer,” lyder det fra Tidal.

App’en kan findes i Samsungs app-butik, men Tidal bekræfter, at den kun er kompatibel med ”2017 modeller og nyere”. Siden 2015 har Samsung TV været baseret på selskabets egen Tizen-styresystem, men Samsung nægter til stadighed at opdatere softwaren. 2015 TV er fanget på version 1, 2016 TV på version 2 osv.


Tidal på Samsung TV


Denne fragmentering af Tizen TV-platformen hjemsøger nu Samsung, partnere såsom Tidal og vigtigst af alt de forbrugere, som har investeret i et Samsung TV.

Er konkurrenterne bedre? Tjo. LG nægter også at opdatere webOS TV-softwaren fra år til år. Det samme er tilfældet hos Panasonic. Sony, Philips, TCL m.fl. sætter deres lid til Google, hvad angår opdatering af Android TV. Opdateringer tikker ind, men dog med stor forsinkelse. Andre tv-producenter udenfor Danmark samarbejder med Roku og Amazon.

Læs også: Hollandsk forbrugerråd advarer om forsvindende apps på Smart TV

Tidal er også tilgængelig på tv-platforme såsom Apple TV (tvOS), Amazon FireTV og Android TV. Disse platforme bliver løbende opdateret, så måske det er værd at overveje at se de seneste musikvideoer på disse platforme i stedet.

Tidal på Samsung TV


- Kilde: Tidal



Flere nyheder

Test: Apple TV 4K 2021

18 Jun 2021 |

Disney forbigår igen biograferne med ny Pixar-film i dag

18 Jun 2021 |

Power vil åbne yderligere 18-22 butikker de næste 4 år

18 Jun 2021 |

Nvidia Shield får Googles nye Android TV brugerflade

18 Jun 2021 |

Ingen 120Hz Dolby Vision gaming på Xbox? LG, Sony & Panasonic svarer

17 Jun 2021 |