Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFacebook afslører all-in-one Oculus Quest VR-brille - FlatpanelsDK

Facebook afslører all-in-one Oculus Quest VR-brille

27 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Oculus Quest er “verdens første all-in-one spilsystem bygget til virtual reality”, siger Facebook. VR-brillen kommer på markedet i foråret 2019 til 400 dollars.

Oculus Quest VR-brille

Oculus Quest placerer sig imellem det transportable Oculus Go og high-end Oculus Rift, som skal forbindes til en PC. Der er tale om et all-in-one VR-headset, som ikke kræver tilslutning til PC eller andre kabler. Quest har tidligere været fremvist som ’Santa Cruz’ prototypen.

Facebook, som ejer Oculus, lægger vægt på, at den nye brille tilbyder ”seks graders frihed” (6DOF) og håndhåndte controllere. Der er indbygget bevægelsessporing så brillen kan afgøre, hvordan du bevæger dig i den fysiske verden. Det virker også i omgivelser større end et typisk lokale. Skærmopløsningen er 1600x1440 per øje og linserne kan justeres.

Selskabet har ikke frigivet tekniske specifikationer, men det lader til, at Quest gør brug af LCD-skærmteknologi fremfor den bedre OLED-teknologi, som er implementeret i high-end-udgaven kaldet Oculus Rift.


Oculus Quest


Lang vej endnu

Direktør Mark Zuckerberg har et erklæret mål om at få Facebooks VR-teknologi ud til en milliard mennesker. Ved lanceringen af Quest erkendte han dog, at der er lang vej endnu. Direktøren sagde også, at Quest ”fuldender første generation af Oculus”,

Analyseselskabet IDC hævdede for nylig, at salget af VR-briller er faldet med hele 33,7% i andet kvartal af 2018, sammenlignet med samme periode i 2017. Selskaber såsom Facebook/Oculus og HTC håber nu på, at all-in-one produkter kan give vækst.

- "Et af de store problemer med VR-markedet er, at forbrugerne har svært ved at prøve et VR-headset," sagde Jitesh Ubrani, seniorforsker ved IDC. "Det er her det kommercielle marked har potentiale til at rykke. HTCs nylige partnerskab med Dave & Busters samt Oculus samarbejde med skoler rundt om i verden spiller en vigtig rolle ift. at uddanne og lokke forbrugerne til at benytte VR."


Oculus Quest


Der vil ved lancering være over 50 spil klar, inklusiv Robo Recall, The Climb og Moss. Herudover er Vader Immortal: A Star Wars VR Series under udvikling hos ILMxLAB, der er Lucasfilms afdeling for indlevende underholdning. Star Wars-indholdet får premiere i løbet af 2019.

Oculus Quest med 64GB lagerplads lanceres i foråret 2019 for 400 dollars. Den europæiske pris kendes endnu ikke.




- Kilde: Oculus

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |