Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHollandsk forbrugerråd advarer om forsvindende apps på Smart TV - FlatpanelsDK

Hollandsk forbrugerråd advarer om forsvindende apps på Smart TV

25 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Hollandsk forbrugerråd har fået hundredvis af klager vedr. apps, som forsvinder på Smart TV. Man vil nu gå i dialog med producenterne, hvor en af anbefalingerne bliver, at apps forbliver funktionelle i mindst 6 år. Det skriver Broadband TV news.

Apps forsvinder på Smart TV

Efter mange klager og snak i forbrugerkredse over de seneste år, oprettede det hollandske forbrugerråd Consumentenbond i marts 2018 en officiel hotline, hvor ejere formelt kunne anmelde sager.

På et halvt år har næsten 300 forbrugere klaget. Mange klager vedrører Smart TV, som er tre til fem år gamle. Lidt under halvdelen af klagerne vedrører public service app’en NPO, som svarer til den danske DR TV app. 20% af klagerne omhandler YouTube.

Opgøres sagerne i stedet på producentniveau, så vedrører 63% af klagerne Samsung TV, der dog også er klart mest udbredt i Holland, ifølge organisationen. Herefter følger Philips (21%), Sony (6%) og LG (5%).


Smart TV


Apps skal virke i mindst 6 år

Hollandske Consumentenbond vil nu gå i dialog med producenterne af tv-skærme med henblik på at finde løsninger på problemerne. De kalder den nuværende situation ”uacceptabel”.

- “For enheder, der er tilsluttet internettet, er det vigtigt, at sikkerhed og funktionalitet sikres i en rimelig periode. Forbrugere køber bevidst tv-skærme, hvorpå de ønsker at bruge apps og betale for ydelserne. Det er helt bestemt uacceptabelt, at smart-tv-delen af tv’et efter tre år ikke længere fungerer korrekt. Vi vil drøfte dette problem med producenterne og forsøge at finde løsninger. Forbrugere, der genkender problemet med apps, der forsvinder på deres Smart TV, kan fortsat klage på vores hotline,” siger Bart Combée, chef for Consumentenbond.

Forbrugerrådet forventer, at producenterne gør følgende:
  1. Præsenterer tiltag for at holde apps og software på Smart TV kørende i hele brugsperioden, f.eks. ved at lave aftaler med app-udviklerne.
  2. Lover at vigtige apps på Smart TV vil fungere i mindst 6 år. Ellers skal forbrugeren tilbydes en anden løsning eller kompensation.
  3. Tilbyde kompensation til de kunder, som allerede er berørt i form af en gratis medieafspiller, så de fortsat kan bruge app’en.

Hvor perioden på 6 år stammer fra, er lidt uklart, men det har formentlig at gøre med den gennemsnitlige udskiftningsfrekvens på tv-skærme i Europa. Forbrugere har i hvert fald tidligere udskiftet tv-skærmen i stuen hvert 6-7. år i gennemsnit.

Producenterne forsvarer sig med, at det er app-udviklerens ansvar at holde app’en i live.


Samme problem i Danmark

Flatpanels har tidligere sat spot på ’Usmart TV’ og dokumenteret, hvilke apps der er forsvundet hos hvilke producenter. Foruden apps, der forsvinder, har producenterne løbende skiftet tv-platform uden at opdatere bare 1 år gamle modeller.

Læs også: Alt er som det plejer og dit Smart TV opdateres stadig ikke

I Danmark er der eksempler på, at Netflix blokeres samt at tjenester såsom Viaplay, TV2 Play, DR HbbTV, Eurosport Player, Plejmo og YouTube forsvinder.

Flatpanels angiver desuden, hvorvidt nye Smart TV opdateres eller ej i vore anmeldelser af tv-skærme samt i TV-databasen.

- Kilde: Broadband TV news



Flere nyheder

Xbox spilstreaming

Billigere, next-gen Xbox uden disc-drev angiveligt også på vej

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Viasat Ultra HD

Første 4K-kanal hos Canal Digital

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Plex

Plex lancerer gratis, reklame-finansieret filmtjeneste globalt... Men

05 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
4K i biograferne

Mindre end hver fjerde biograf viser film i 4K

04 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV Android TV

DR's streamingtal: Nye episoder giver liv til tidligere sæsoner

04 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Sayonara Wild Hearts

Apple kårer årets bedste spil til Apple TV & Arcade

03 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Panasonic LCD

Panasonic stopper produktion af LCD-paneler, LG halverer

03 Dec 2019 | Rasmus Larsen |
Parknet

Parknet varsler prisstigning på tv-pakker i 2020

03 Dec 2019 | Rasmus Larsen |