Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV2 Play vil snart indgå i tv-pakken hos Boxer og Stofa - FlatpanelsDK

TV2 Play vil snart indgå i tv-pakken hos Boxer og Stofa

19 Sep 2018 | Rasmus Larsen |

Udvalgte kunder hos Boxer og Stofa får adgang til TV2 Play app’en, som supplement til tv-kanalerne. Det skriver Børsen. Det sker knap et år efter, at daværende Stofa-direktør sagde, at "DR og TV2 ødelægger markedet for tv-pakker”.

TV2 Play i tv-pakken

TV2 har indgået partnerskab med tv-distributørerne Boxer og Stofa. TV2 ser det som en ”en naturlig evolution af tv-markedet”, hvor seerne i stigende grad rykker mod streaming.

- "Streaming er modnet mere som kategori, og den gamle og nye værdikæde smelter nu mere sammen. For forbrugeren er det indholdet, der tæller – uanset om det kommer gennem kabel, antenne eller internet," siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør i TV2, til Børsen.

Tiltaget vil betyde, at 150.000 husstande får adgang til TV2 Play via deres tv-pakke. Det svarer til omkring 300.000 danske tv-seere. TV2 meddelte i november 2017, at de havde rundet 350.000 abonnenter, men selskabet har ikke givet en opdatering på udviklingen siden da.

Om TV2 Play bliver en integreret del af tv-brugerfladen hos Boxer og Stofa, står ikke klart på nuværende tidspunkt. Det står dog klart, at man kan benytte den særskilte TV2 Play app. Stofa har længe arbejdet på at udvikle en platform baseret på Android TV, hvorpå TV2 Play app’en allerede findes. Stofas Android-baserede løsning er dog blevet forsinket.

TV2 Play vil naturligvis også fremover kunne købes særskilt for mellem 39 til 139 kroner per måned. Foruden Android TV, har tjenesten en app til bl.a Apple TV. På denne platform kan danskere også se DR uden merberegning via DRTV app’en. For de danskere, som primært ser de danske hovedkanaler, kan det være et direkte alternativ til tv-pakken.

Læs også: Kabel-klipperi er en realitet

Om samarbejder af denne art kan sætte prop i kundeflugten hos de danske tv-distributører, vil de kommende år give os svar på. Flatpanels estimerede i november 2017, at Stofa på daværende tidspunkt havde tabt ca. 70.000 tv-kunder. Vi konstaterede ved samme lejlighed, at kabel-klipperi er en realitet. Kun 10 dage efter sagde daværende direktør hos Stofa, at ”DR og TV2 ødelægger markedet for tv-pakker” og kritiserede TV2 for at underbyde udbyderne via egen streamingtjeneste – altså TV2 Play.


TV2 Play Apple TV


TV2 Play med reklamer

Kunder hos Boxer og Stofa får adgang til basispakken hos TV2 Play. Det betyder konkret, at der vil være reklamer før programmerne.

Hos Boxer bliver det kunder med Max, Mix og TV2-pakken, som får adgang. Det sker i løbet af oktober måned.

- "TV2 taler både til unge og gamle, og indholdet er relevant selv i en verden, hvor Netflix og lignende fylder mere og mere. Der er det det danske alternativ med en meget klar dansk profil, som passer rigtig godt til os," siger Ulf Lund, adm. direktør i Boxer, til Børsen.

Hos Stofa bliver det udelukkende kunder med den store tv-pakke, som får adgang. Det sker fra januar 2019.

Yderligere detaljer følger senere. De to tv-udbydere har endnu ikke udmeldt prisreguleringer for 2019. Stofa og Boxer ejes begge af energikoncernen SE.

- Kilde: Børsen



Flere nyheder

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |