Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee klar med app til Apple TV - på vej til LG TV - FlatpanelsDK

YouSee klar med app til Apple TV - på vej til LG TV

31 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

YouSee har på IFA 2018 bekræftet, at den længe ventede app til Apple TV (tvOS) frigives i næste uge. Samtidig får tv-kunder fri adgang til tv-apps. Der er desuden en app på vej til LG TV.

YouSee på Apple TV

App’en har været et stykke tid undervejs. Allerede i maj 2017 meldte selskabet ud, at man arbejdede på en app. Nu er app’en så blevet klar. Den frigives på tirsdag.

- ”Selvom vi streamer på livet løs, vil vi stadig gerne have den store skærmoplevelse, og vi kan se, at tv’et helt klart er den mest populære streaming-platform. Vores kunder skal kunne se tv, som det passer dem bedst, og vi har oplevet en høj efterspørgsel efter en app til Apple TV. Nu er vi klar til at lancere den efterspurgte app, som bliver tilgængelig for alle vores kunder i næste uge,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.


YouSee Apple TV


Med app’en kan du se de tv-kanaler, som indgår i din tv-pakke. Det vil desuden være muligt at se arkivindhold samt ”optagelser”, altså tv-programmer, som er markeret til senere visning. Det kaldes også optagelse i skyen.

YouSee frigav i september 2017 en app til Android TV. For at kunne benytte den, krævede det dog, at man havde YouSees egen tv-boks. Dette ændres, så tv-kunder fremover får fri adgang til YouSee-universet via Apple TV, Samsung TV og Android TV.

- ”Tv-boksen er for mange kunder en naturlig del af tv-pakken og giver bl.a. mulighed for at gemme favoritprogrammer i skyen. Der er dog også en del kunder, der hellere vil bruge f.eks. Apple TV til at streame deres underholdningspakke, og derfor har YouSee nu udviklet en app til Apple TV,”


YouSee Apple TV


YouSee Apple TV


App på vej til LG TV

Selskabet siger ved samme lejligheden, at en app til LG webOS TV er under udvikling. Den forventes klar i september.

- ”Senere i september lancerer vi også en app til LG,” tilføjede YouSee.

YouSees direktør fremlagde i et interview med Flatpanels sidste år fremtidsplanerne, der bl.a. involverer at samle tv-oplevelsen og at omstille sig fra ”broadcast til unicast” i takt med, at seerne ændrer vaner. At lancere apps til forskellige tv-platforme er en del af denne strategi.

Læs mere om de nye tiltag på yousee.dk.


YouSee Apple TV




Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |