Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs 173" microLED TV findes - og kan justeres i størrelsen - FlatpanelsDK

LGs 173" microLED TV findes - og kan justeres i størrelsen

30 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

LG har givet os første glimt af deres 173-tommer store microLED baserede tv-skærm med ”muligheden for at justere skærmstørrelsen ud fra brugerens krav”.

173” microLED TV

Koreanske medier hævdede op til IFA 2018, at LG ville præsentere verden for en microLED-skærm, som er større end Samsungs 146-tommer ’The Wall’.

Skærmen findes. Det har LG netop bekræftet ved at give os første glimt af den gigantiske skærm på IFA 2018 i Berlin. Ud over at måle 173 tommer i diagonalen, er skærmen baseret på ny microLED skærmteknologi og opbygget af mindre moduler. LG fremhæver muligheden for at justere skærmstørrelsen ud fra brugerens krav.

- ”The screen will be located in a dramatic home cinema environment that highlights its ability to customize screen sizes according to user needs,” lød det fra selskabet.


LG 173-tommer microLED TV


LG benyttede lejligheden til at kalde skærmen ”revolutionerende”, men tilbød ikke mange andre detaljer – ikke engang opløsningen. På IFA 2018 fremviser selskabet også det første 8K OLED-tv, men vi forventer, at microLED-skærmen har lavere opløsning.

- ”The revolutionary 173-inch Micro LED display consists of arrays of microscopic LEDs that form individual pixels,” forklarede LG.

microLED er en ny skærmteknologi baseret på små lysdioder. Ligesom OLED, er der tale om en selv-emitterende teknologi, hvor hver pixel skaber sit eget lys. Der er derfor ikke behov for bagbelysning. Teknologien siges at være i stand til at kunne gengive langt højere lysstyrker end OLED, men udfordringen er at gøre microLED-nettet mindre. Det er derfor, at vi ser Samsung og LG præsentere gigantiske microLED-tv fremfor skærme, som passer ind i stuerne.

Vi jager naturligvis flere detaljer, når messeområderne på IFA 2018 slår dørene op. Indtil da kan du begynde at måle op hjemme i stuen. 173 tommer svarer til beskedne 4,4 meter i diagonalen.



Flere nyheder

4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tomb Raider

Apple sætter rammerne for "high-end spil" med tvOS & iOS 14

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Android 11 til Android TV

Google udsender Android 11 preview til Android TV

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |