Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL lancerer C76-serien med indbygget soundbar fra JBL - FlatpanelsDK

TCL lancerer C76-serien med indbygget soundbar fra JBL

27 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

På IFA 2018 vil TCL tilføje en ny LCD-serie til sit modelprogram. C76-serien er et Android TV med 4K-opløsning og indbygget soundbar fra JBL.

C76 har slank 7.9mm profil

TCL siger, at C76 kombinerer et ”unik rammeløst design” med 4K-opløsning, Android TV og kraftfuld lyd. Det er skabt som et minimalistisk TV med en slank profil på 7.9mm.

- ”C76-serien kombinerer elegance med ydeevne. Skærmens unikke rammeløse design og ultratynde 7.9mm profil sikrer, at det fremstår elegant fra alle vinkler. Designkonceptet bruger aluminium og metal – ingen skruer eller plastisk – så skærmserien er ikke kun et smukt stykke håndværk, men også bæredygtigt. Det er et tidsløst stykke Art Design, der flyder perfekt ind i boligens omgivelser,” lyder det fra selskabet.


TCL C76


Kinesiske TCL er slået igennem i USA ved at sælge prisvenlige LCD-tv med zone-styret LED-belysning, men selskabet har i Europa holdt fast i slankere kantbelyste LCD-paneler. C76 har således et kantbelyst LCD-panel med 4K-opløsning. Tv’et understøtter HDR (HDR10 og HLG). Selskabet siger, at panelet har ”brede betragtningsvinkler”, hvilket indikerer, at der er tale om et IPS LCD-panel. Opdatering: TCL bekræfter på IFA, at der er tale om VA LCD-panel med dual-domain pixels, hvilket er årsagen til brede betragtningsvinkler.

TCL C76 har indbygget soundbar med seks fremadrettede enheder og 60W output. Selskabet ønsker at hæve lydkvaliteten så de har allieret sig med JBL i forbindelse med udvikling og tuning af soundbaren. Foruden Dolby, kan soundbaren dekode lyd i DTS-format.

Skærmen er baseret på Googles Android TV-platform, men det er uklart, hvilken version, der er tale om. I pressematerialet nævnes version 7, som er to år gammel, mens et særskilt dokument nævner Android 8 (opdatering: version 8 Oreo bekræftet). Vi forsøger at få TCL til at kommentere på sagen på IFA.

Fra Google Play-butikken kan man installere apps såsom Netflix, TV2 Play og Viaplay til den indbyggede 16GB hukommelse (10GB tilgængelig for brugeren). Skærmen har også indbygget Chromecast samt en funktion, der kaldes ”T-Cast”. Skærmen er desuden kompatibel med Google Home og Assistant, men endnu ikke på dansk sprog.


TCL C76


Med C76 udvider TCL sit europæiske modelprogram, der på nuværende tidspunkt dækker over C70, X2 og P66. Det kinesiske selskab forsøger at få fodfæste i Europa og med lanceringen af C76 vil de tilbyde et alternativ til 7, 8 og 9-serie LCD-tv fra mere etablerede producenter såsom Samsung, Sony og LG.

TCL C76 lanceres i 55 og 65 tommer. Det bliver tilgængelig indenfor nogle uger og vises officielt frem på IFA-messen i Berlin. Den danske pris kendes ikke på nuværende tidspunkt.

TCL C76 LCD - specifikationer

4K LCD panel
HDR compatible (HDR10 and HLG)
Wide color gamut (WCG)
Wide viewing angle
Android TV
Built-in flash memory: 16GB (10GB available for end user)
Wi-Fi AC/N/G (2.4/5GHz)
Chromecast and T-cast
Built-in JBL soundbar (60W)
Bluetooth 4.0
HDMI 2.0
USB 3.0
Voice remote control compatible with Google Assistant



Flere nyheder

Philips præsenterer 2021 OLED TV i 48-77" med HDMI 2.1, Ambilight

27 Jan 2021 |

Nye Philips LCD TV får miniLED og HDMI 2.1

27 Jan 2021 |

YouSees nultakst på egne tjenester puster til debat om net-neutralitet

26 Jan 2021 |

Analytiker: Hold øje med niche-streamerne

26 Jan 2021 |

LG gør webOS tilgængeligt for andre TV-mærker under licens

25 Jan 2021 |

YouTube streamer nu i HDR på Xbox

22 Jan 2021 |