Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTelia-kunder får adgang til Eurosport Player med rabat - FlatpanelsDK

Telia-kunder får adgang til Eurosport Player med rabat

24 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Telia udvider sin satsning med give samlerabat, når man kombinerer streamingtjenester med sit mobilabonnement. Eurosport Player kan nu tilkøbes med en månedlig besparelse på 79 kr/md.

Rabat på Eurosport Player

Mobilselskaber forsøger i disse år at gøre mobilpakker til indholdspakker for at tiltrække nye kunder. Telmore søsatte sin ‘Play’ satsning i 2014, hvor tjenester er inkluderet. Telia tilbyder i stedet, at man enkeltvis kan tilkøbe tjenester med rabat.

Mobilkunder hos Telia havde i forvejen mulighed for at tilkøbe bl.a. HBO Nordic og Spotify. Nu udvides med Eurosport Player, der tilbyder sport, herunder fodbold og tennis.


Eurosport Player


- ”Med Eurosport Player udvider vi Telias portefølje af digitale tjenester. Som Telia-kunde kan du i forvejen frit vælge mellem en række forskellige tjenester. Nu udvider mulighederne med en tjeneste, der giver fri adgang til et stort udvalg af sportsgrene,” siger Gustav Berghog, privatkundedirektør i Telia.

Udover fodbold såsom Premier League, Superliga og UEFA Europa League, EM-kvalifikation og UEFA Nations League, giver Eurosport Player adgang til Grand Slam tennis fra US Open, Australian Open og French Open, samt en række internationale cykelløb fx Vuelta a Espana, Tour de France og Giro D’Italia.

Eurosport Player kan ses på Android, iOS, Chromecast, Apple TV, Samsung Smart TV (Tizen), Xbox One, PlayStation 4 samt PC/Mac.

Visse tv-distributører har ligeledes forsøgt sig med at give rabat, når man tilkøber streamingtjenester sin tv-kanalpakke. YouSee introducerede eksempelvis tidligere på året et point-system, hvor point kan veksles til enten kanaler eller streamingtjenester.

Normalprisen på Eurosport Player er 129 kroner per måned, men kunder med et Telia One-abonnement kan få adgang til tjenesten for 50 kroner per måned.



Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |