Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonB&O's opgraderede BeoSound 1 & 2 har Google Assistant & Airplay 2 - FlatpanelsDK

B&O's opgraderede BeoSound 1 & 2 har Google Assistant & Airplay 2

24 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Bang & Olufsen har præsenteret opgraderede versioner af BeoSound 1 og BeoSound 2 med indbyggede mikrofoner til Google Assistant. De har desuden Airplay 2 og Chromecast.

BeoSound 1 og 2

Bang & Olufsen annoncerede på CES-messen tidligere på året, at de vil udvide med Airplay 2 og stemmeassistenter. De første “smart højttalere” fra den danske producent bliver BeoSound 1 og BeoSound 2 i opgraderede versioner. De har Google Assistant indbygget.

Højttalerne har nu fem mikrofoner indbygget, som skal sikre, at stemmer kan høres selvom musikken spiller. Herudover er der fire favorit-knapper på toppen, som kan knyttes til brugerdefinerede funktioner. Det kan f.eks. være en radiostation, en spilleliste eller oplæsning af dagens vejrudsigt via Google Assistant. Ønsker man ikke at benytte Google Assistant, kan mikrofonerne deaktiveres vha. en knap i bunden.


BeoSound 2


- “We are on an exciting journey to bring the convenience of voice technology across the portfolio to our audience of design-conscious customers, who expect the highest standards in terms of sound and craftmanship. Considering that Beosound 2 with the Google Assistant is the most powerful and best sounding voice-enabled speaker on the market today, this first step marks a solid commitment to our customers,” siger Petros Belimpasakis, der er chef for “staged and flexible” højttalerkategorierne hos Bang & Olufsen.

BeoSound 1 og 2 er begge cirkulære højttalere i aluminium med basenhed placeret i bunden. BeoSound 1 har batteri og er transportabel, mens BeoSound 2 skal tilsluttes et strømudtag. De er begge designet af Torsten Valeur fra David Lewis Designers. Der findes nu også en ladestation til BeoSound 1.

Begge højttalere har desuden Chromecast og Airplay 2 indbygget. Bang & Olufsen kommenterede ikke specifikt på det, men sidstnævnte vil kunne anvendes til at opsætte multitrum og forbinde trådløst til Apple TV. Med Airplay 2 kan man desuden starte musik på højttalerne via Siri på en anden enhed.

Airplay 2 tilføjes på adskillige andre produkter fra Bang & Olufsen via en senere firmwareopdatering.

Danmark er ikke iblandt lanceringsmarkederne, da Google Assistant endnu ikke taler dansk. I andre europæiske lande skal de opgraderede BeoSound 1 og BeoSound 2 lanceres i midten af september og starten af oktober, respektivt, og koste hhv. 1500 og 2000 Euro, hvilket svarer til ca. 11.000 og 15.000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |