Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStrive Sport er i luften - nu med apps - FlatpanelsDK

Strive Sport er i luften - nu med apps

16 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Det nye hjemsted for La Liga og Serie A fodbold har slået dørene op kort tid før det hele skydes i gang. Mulighederne for at få billedet op på tv-skærmen besværliggøres dog af, at apps ikke er blevet klar.

Opdateret 17.8.18: Strive Sport's apps til iOS og Android er blevet klar. De kan hentes i hhv. App Store og Google Play.

Samtlige kampe

Strive Sports hjemmeside er lanceret og der er åbnet for tilmeldinger. Streamingtjenesten viser samtlige kampe fra La Liga og Serie A med engelske kommentatorer. Der tilbydes højdepunkter og fuldlængdes optagelser fra samtlige kampe. Herudover vil der være adgang til et ugentlig fodboldshow, historiske kampe og andet arkivindhold.

Fra et indholdsmæssigt perspektiv står Strive Sport stærkt, men fra et teknisk perspektiv får man en oplevelse af, at tjenesten er forhastet. Kan man i 2018 lancere en streamingtjeneste uden at have tv-apps klar? Det mener IMG, der står bag Strive Sport, at man godt kan. De påpeger, at man kan få billedet op på den store skærm via Airplay og Chromecast.


 Strive Sport


Desværre besværliggøres mulighederne for at få billedet op på tv-skærmen af, at det kun er hjemmesiden, der er i luften. Selskabets apps til iOS og Android er stadig ikke blevet klar. Det er ikke umuligt at bruge Airplay og Chromecast fra en PC-browser, men det er trods alt noget lettere med den indbyggede funktion i iOS- og Android-apps.

Vi har spurgt IMG om, hvornår seere kan forvente, at apps bliver klar, men har endnu ikke fået svar på vores henvendelse. Opdateret 17.8.18: Strive Sport's apps til iOS og Android er blevet klar. De kan hentes i hhv. App Store og Google Play.

Læs også: Interview: Strive Sport vil ændre sports-tv


 Strive Sport


La Liga skydes i gang fredag, mens Serie A skydes i gang lørdag. Det er også på lørdag, at Christiano Ronaldo for første gang i en ligakamp løber på banen med de sorte-hvide striber på maven.

Flere fodboldfans har udtrykt frustration over, at de skal betale for endnu en tjeneste. At sport trækkes ud af tv-pakken virker dog uundgåeligt.

I overgangsfasen lader det til, at seerne må lide en smule, men på den anden side af spetaklet, ender vi måske i en situation, hvor fans kan få rendyrket sport på dedikerede tjenester. Hvor fans kan få alle kampene, højdepunkter og meget mere. Samtidig bliver den del af befolkningen, som ikke ønsker at kigge med, ikke længere tvunget til at betale. Eller måske ender vi et helt sted.

Men altså, Strive Sport er klar. Mobil-apps er klar. Tv-apps er endnu ikke klar. Du kan snuse til sagerne gratis i 7 dage før du skal betale 79 kr. månedligt eller 499 kr. årligt. Det sker på strivesport.com.


 Strive Sport

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |