Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs nye N960 & N860 soundbarer har Dolby Atmos & DTS:X - FlatpanelsDK

Samsungs nye N960 & N860 soundbarer har Dolby Atmos & DTS:X

14 Aug 2018 | Rasmus Larsen |

Samsungs anden-generations Dolby Atmos-soundbarer (HW-N960 og HW-N860) understøtter også DTS:X. Topmodellen har 7.1.4-kanals lyd med enheder der bl.a. kaster lyden opad og til siderne samt trådløse baghøjttalere.

Opdateret 15.8.18: Vi har modtaget vejledende danske priser på HW-K960 og HW-K860. De skal koste hhv. 12.990 kroner og 7.990 kroner.

Både Dolby Atmos & DTS:X

Samsung lancerede sin første Atmos-kompatible soundbar i 2016, men valgte ikke at sende nye modeller på markedet sidste år. I 2018 har den koreanske producent to nye modeller på programmet.

Flagskibet er udviklet i samarbejde med Harman Kardon og hedder N960 (N950 udenfor Norden). Der er tale om en 7.1.4 soundbar med i alt 17 enheder, der blandt andet skyder lyd ligeud, til siderne og opad. Det skal give den hidtil bedste lydoplevelse fra en soundbar, ifølge Samsung.


Samsung N960 Atmos soundbar


Samtidig retter selskabet op på en af de store begrænsninger i første generation (K960 / K860). N960 understøtter nu både Dolby Atmos og DTS:X. Såkaldt objekt-baseret lydteknologi giver, foruden højeperspektiv, en bedre surroundoplevelse fordi lyde er enkodet som objekter i et tredimensionel rum, fremfor at være bundet til fastsatte kanaler.

N950 har en trådløs subwoofer samt trådløse baghøjttalere med enheder, der også sender lyd mod loftet. Der understøttes HD-lyd og musik kan overføres til systemet via enten Bluetooth eller WiFi.


Samsung N960 Atmos soundbar


Samsung HW-N960 forbindes til tv-skærmen via HDMI ARC (Audio Return Channel), men der er tilsyneladende ikke udvidet eARC support. Samsung oplyser, at der er 2 HDMI-indgange, hvortil afspillere kan tilsluttes, og at soundbaren understøtter passthrough af videosignaler i 4K og HDR.

Forgængeren understøttede ikke passthrough af HDR-formatet Dolby Vision og det står ikke klart om N960 kan håndtere det. Såfremt passthrough af Dolby Vision ikke understøttes, vil N960 ikke være den oplagte løsning til tv-skærme med Dolbys videoformat. Manglende eARC samt passthrough vil simpelthen skære formatet fra i videokæden.

Samsung HW-N960 - specifikationer

General features
HDMI (2 inputs / 1 output)
Optical input
Total Power: 512W
Number of Channel: 7.1.4 Ch
Number of Speaker: 17
Frequency Range: 34Hz~17kHz
Audio format support:
Dolby 5.1, Dolby DD+, Dolby True HD, Dolby Atmos
DTS:X, DTS 5.1, DTS HD
AAC, MP3, WAV, OGG, FLAC, ALAC, AIFF
Video features:
3D, 4K and HDR pass-through
Other features
HDMI CEC
HDMI ARC
Alexa 3PDA
WiFi (2.4/5GHz)
Bluetooth 4.0
SmartThings support
Supports wall mounting

HW-N860 uden baghøjttalere

Foruden N960, vil Samsung introducere den mere prisvenlige N860. Det er samme soundbar, men uden baghøjttalere i kassen.

Det giver en 5.1.2 lydoplevelse, idet N860 stadig kan kaste lyd til siderne og opad. Den har ligeledes en trådløs subwoofer og håndterer både Dolby Atmos og DTS:X. Ombestemmer man sig, kan man senere opgradere ved at tilkøbe trådløse baghøjttalere, oplyser Samsung.


Samsung N860 Atmos soundbar


De to nye soundbarer skal ud og kæmpe med tilsvarende produkter fra bl.a. Sony, LG og mere klassiske lydproducenter såsom Onkyo og Yamaha. For at få udbytte af Atmos-delen, skal dine film og tv-serier naturligvis have et lydspor i formatet. Det findes på UHD Blu-ray-skiver, Netflix og inden længe på Apple iTunes og Amazon Video.

Samsung HW-N960 og HW-N860 forventes klar herhjemme i oktober. Danske vejledende priser kendes endnu ikke. Opdateret 15.8.18: Vi har modtaget vejledende priser på HW-K960 og HW-K860. De skal koste hhv. 12.990 kroner og 7.990 kroner.

Samsung HW-N860 - specifikationer

General features
HDMI (2 inputs / 1 output)
Optical input
Total Power: 372W
Number of Channel: 5.1.2 Ch
Number of Speaker: 13
Frequency Range: 34Hz~17kHz
Audio format support:
Dolby 5.1, Dolby DD+, Dolby True HD, Dolby Atmos
DTS:X, DTS 5.1, DTS HD
AAC, MP3, WAV, OGG, FLAC, ALAC, AIFF
Video features:
3D, 4K and HDR pass-through
Other features
HDMI CEC
HDMI ARC
Alexa 3PDA
WiFi (2.4/5GHz)
Bluetooth 4.0
SmartThings support
Supports wall mounting

Nye all-in-one soundbarer

Det koreanske selskab sender desuden en serie af mere traditionelle soundbarer på markedet. De har ikke baghøjttalere, men flere af dem har separate subwoofere.

Foruden all-in-one HW-NW710 modellen, som blev præsenteret tidligere på året, består modelserien af 3.1-kanals N660 (4.499 DKK), 3.1-kanals N560 (3.490 DKK), 2.1-kanals N460 (3.990 DKK) og 2.0-kanals N410 (2.490 DKK).


Samsung NW700 soundbar


Disse soundbarer understøtter alle ’TV Sound Connect’, som tillader, at trådløs forbindelse til tv-skærmen. Det sker dog via Bluetooth, hvorfor lydkvaliteten ikke overføres i fuld kvalitet.

Det er desuden muligt at tilkøbe et trådløst surround-kit (SWA-8500S), hvis man senere ønsker at udvide med baghøjttalere.



Flere nyheder

Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingkrigen

Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

24 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
The Eternals

Lunken Tenet-premiere udløser ny bølge af udskudte storfilm

24 Sep 2020 | Rasmus Larsen |