Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney dropper - igen - Dolby Vision på nye Star Wars & Avengers Blu-ray-udgivelser - FlatpanelsDK

Disney dropper - igen - Dolby Vision på nye Star Wars & Avengers Blu-ray-udgivelser

27 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Først måtte fans undvære Dolby Vision, så fik de det, og nu må de undvære igen. Disney fortsætter sin slingrekurs med udgivelser på UHD Blu-ray-formatet, der ellers burde repræsentere det bedste opnåelige. Dolby Vision er forbeholdt onlineudgivelsen.

Slingrekurs fra Disney

Disney står bag nogle af nyere tids allerstørste film med bl.a. Star Wars, Guardians of the Galaxy, Avengers, Black Panther og en række Pixar-film. Blandt mange filmfans er udgivelserne samleobjekter.

Det traditionsrige studie udgav sin første film på UHD Blu-ray i 2017 med Guardians of the Galaxy, Vol. 2. Udgivelsen bød på næsten alt, hvad fans havde håbet på, med undtagelse af Dolby Vision. Det bedste HDR-format var forbeholdt onlineudgivelsen – nærmest som om, at Disney opfordrede kunderne til at søge online.

Læs også: Hollywood vil hellere sælge dig film online end på UHD Blu-ray

Det ændrede sig i starten af 2018 med udgivelsen af Star Wars: The Last Jedi, som foruden Dolby Atmos-lyd bød på Dolby Vision HDR. Sidenhen er Black Panther blevet udgivet på UHD Blu-ray med Dolby Vision.

Disney kommenterer ikke på tekniske detaljer, men den tekniske forskel på at tilbyde Dolby Vision på skive og online er, at Dolby Vision lægges som et lag ovenpå filmen (i HDR10-format), hvorimod det er et separat stream hos en onlinetjeneste.

Dolby Vision er på ny forbeholdt onlineudgivelsen
Desværre ser det ud til, at Disney nu igen er løbet ind i tekniske problemer eller simpelthen har skiftet kurs. Studiet har bekræftet, at Avengers: Infinity War samt Solo: A Star Wars Story begge udgives på UHD Blu-ray uden Dolby Vision. Formatet er på ny forbeholdt onlineudgivelsen. I stedet udgives de i HDR10-format på skive. Det samme gælder tilsyneladende The Avengers og Avengers: Age of Ultron.

- “Beklager, vi har ikke noget mere specifikt at kommentere/dele på nuværende tidspunkt. Disney er opsatte på at levere den bedste kvalitet og forbrugeroplevelse, og vurderer konstant nye teknologier på dette evigt foranderlige marked. Disney vil fortsætte med at evaluere Dolby Vision hardware og teknologi målrettet hjemmet, og inkluderer det på nuværende tidspunkt kun i digitale produkttilbud,” lyder det i en udtalelse fra Disney til Forbes


Avengers: Infinity War og Solo: A Star Wars Story


Rammer danskere mere end amerikanere

Amerikanere har alternativer, som danskere ikke har. Filmtjenesten Vudu tilbyder således Disneys nyere titler i 4K Dolby Vision. Disney udgiver derimod ikke sine film online i højeste billedkvalitet i Danmark.

Det skyldes delvist, at Disney og Apple iTunes ikke er kommet i mål med en aftale om at sælge Disneys katalog i den bedre billedkvalitet. Kun iTunes tilbyder film i denne kvalitet i Danmark. Film fra 20th Century Fox, Paramount, Sony Pictures, Universal og Warner Bros kan alle findes i 4K HDR-kvalitet herhjemme.

Hvad angår UHD Blu-ray-skiverne, så må danskere – foruden Dolby Vision – også undvære danske undertekster. Disney er det eneste store filmstudie, som ikke udgiver med danske undertekster.

- Kilde: Forbes



Flere nyheder

Seks søjler under UHD

De seks søjler under Ultra HD

23 Oct 2020 | Yoeri Geutskens |
Apple TV

Apple TV+ & iTunes-filmkataloget kommer til PS5, PS4

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Power kalibrering

Power udvider på TV-kalibrering

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney GroupWatch

Opdateret: Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi

Quibi, streaming-tjenesten til mobil, lukker efter kun et halvt år

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oiii

TV 2 Play lancerer 'Oiii' børneunivers & tv-kanal til december

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney LG Display

Disney vil udstyre flere af sine filmstudier med LG OLED-skærme

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo's første 4K TV har 8K-support, 1 sekunds opstartstid

20 Oct 2020 | Rasmus Larsen |