Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft udvikler Xbox til spilstreaming - rygte - FlatpanelsDK

Microsoft udvikler Xbox til spilstreaming - rygte

25 Jul 2018 | Rasmus Larsen |

Ud over en traditionel Xbox-konsol, arbejder Microsoft på at udvikle en billigere konsol, som skal streame spil fra selskabets kommende streamingtjeneste, ifølge mediet Thurrott.

En Xbox til spilstreaming

Microsofts chef for Xbox, Phil Spencer, har allerede bekræftet, at hans udviklere er ”dybt engagerede i at skabe de næste Xbox-konsoller” – i flertal. Rygtet vil vide, at disse konsoller lanceres i 2020.

En af konsollerne bliver angiveligt en traditionel Xbox med masser af grafikmuskler under motorhjelmen. Den anden bliver en “streamingboks, som er designet til at fungere sammen med selskabets kommende spilstreamingplatform,” ifølge mediet Thurrott.

Denne Xbox til spilstreaming vil være forbundet direkte til Microsofts servere. En kilde har beskrevet det som ”Scarlett Cloud”. Kodenavnet for næste generation af Xbox menes at være Scarlett. Serverne vil stå for de tunge opgaver med at rendere og streame spillet til din tv-skærm via den mindre kraftfulde Xbox-konsol.


Xbox One S


Microsoft mener tydeligvis, at de har løst problemet med forsinkelse på streamingsignalet. Artiklen beskriver, hvordan ”cloud-konsollen vil have en begrænset mængde beregningskapacitet lokalt til opgaver såsom controller-input, billedbehandling og ikke mindst kollisionsdetektering”. Et lille udsnit af spillet vil køre lokalt på konsollen, mens resten afvikles på eksterne servere.

Det fremgår desuden, at samtlige spil vil kunne afvikles på begge nye ”Scarlett” Xbox-konsoller.

Microsoft har ved mere end en lejlighed sagt, at de har til hensigt at lancere en spilstreamingtjeneste. Denne tjeneste vil med tiden blive tilgængelig som en app på alle typer enheder – ikke kun Xbox-konsoller – i takt med, at Microsoft forsøger at nå ud til et større publikum verden over.

- Kilde: Thurrott



Flere nyheder

YouSee Discovery tvist

Overblik: Tv-programmerne & sporten der forsvinder hos YouSee fra 2020

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Nvidia Shield

Nye Nvidia Shield-enheder har 4K Dolby Vision, Tegra X1+ chip, ny fjernbetjening

18 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Tv-kanaler

Netflix om Disney+, Apple TV+: Vil fremskynde overgang fra lineært tv

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Mutazione dansk spil

3 danskudviklede spil i Apple Arcade når "stort internationalt publikum"

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Daydream VR

Google dropper VR-satsning

17 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Klip tv-kablet

Mange danskere har klippet tv-kablet

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |