Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung sigter mod at starte QD-OLED test-produktion i 2019 - rygte - FlatpanelsDK

Samsung sigter mod at starte QD-OLED test-produktion i 2019 - rygte

25 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung Display samarbejder med produktionspartnere om at forberede testproduktion af ”QD-OLED” skærme. Den skal stå klar i anden halvdel af 2019, ifølge koreanske ETNews.

OLED med quantum dots

I februar 2018 begyndte rygtet at cirkulere. Samsung har genoptaget forskning og udvikling i OLED-tv-teknologi, og selskabet fokuserer på ”QD-OLED” – OLED-skærme med quantum dot-filtre.

Koreanske ETNews fortæller nu, at Samsung har allieret sig med Canon og Kateeva om at udvikle produktionsudstyr, hvor OLED-skærme kan inddampes på Canon-maskiner og QD-filtre kan printes derpå vha. Kateevas udstyr.

Annonce:

Trioen sigter angiveligt imod at skabe 8. generations produktionsudstyr, hvilket svarer til LG.Displays nuværende produktion af OLED-tv. Det vil gøre Samsung i stand til at masseproducere skærmene i primært 55 til 65 tommer.

Avisen skriver, at Samsung vil benytte blå OLED med quantum dot-filtre i de røde og grønne farvefiltre. Denne metode vil angiveligt sikre, at man ikke krænker LG.Displays patenter, samtidig med, at man vil kunne producere OLED-tv, som er mere lysstærke og har større farverum end nuværende tv-skærme. Patenter afslører, at Apple har forsket i noget lignende.


Samsung OLED TV


Testproduktion i 2019

ETNews hævder, at Samsung sigter mod at starte testproduktion i anden halvdel af 2019 for at kunne vurdere mulighederne. Hvis selskabet vælger at gå videre med projektet, vil det tage yderligere tid at etablere masseproduktion.

Der er meget på spil for Samsung, hvis andel af premium-markedet for tv-skærme er styrtdykket fra over 50% til mindre end 10% på få år, ifølge markedsdata. Over de to seneste kvartaler har salget af OLED-tv overhalet salget af “QLED” LCD-tv, og OLED lægger an til at træde ind i mellemklassen i de kommende år.

En repræsentant for branchen fortæller ETNews, at Samsung er nødsaget til at satse på LCD-tv, da de på nuværende tidspunkt ikke har et alternativ. Han tilføjer, at såfremt QD-OLED-projektet ikke lykkes, vil selskabets ”fremtidige skærmpanelsforretning formentlig forsvinde”. Samsung udvikler også skærme baseret på microLED-teknologi.

- Kilde: ETNews via OLED-Info

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |