Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips 'DUET' er et OLED-tv med unik lydløsning - FlatpanelsDK

Philips 'DUET' er et OLED-tv med unik lydløsning

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

TPV, selskabet bag Philips TV, har skabt et tv-koncept kaldet DUET, som kombinerer OLED-teknologi med en unik lydløsning, hvor højttalerne kan afmonteres og wooferen kan blende ind med foden, ifølge en beskrivelse på iF Design Awards hjemmeside.

Philips DUET OLED

Det er ikke kun en ny OLED903-topmodel, som iF Design Award har lækket. Organisationen har også løftet sløret for en unik OLED-konceptskærm fra TPV, der er selskabet bag TP Vision / Philips TV. Den kaldes DUET.

- “Ligesom i en duet, har TPV med et nyt tv skabt DUET, som har to essentielle elementer; lydbarer og en woofer-fod. Begge er indpakket i eksklusive materialer, som giver varme og komfort. Lydbaren indeholder magnetisme så den kan monteres på siderammen af tv’et og levere en 360-graders lydoplevelse, som byder på den fineste lyd til at udfylde stuen,” skriver iF Design Award.


Philips DUET OLED


DUET vækker minder om Philips DesignLine fra 2013, som var designet til at stå på gulvet og læne sig op ad bagvæggen. Philips begyndte tidligere på året igen at tage om DesignLine og fremvise den unikke skærm på bagsiden af bl.a. visitkort. Noget tyder på, at DUET skal løfte arven, selvom skærmen endnu ikke har modelnummer og har et TPV-logo på billederne.

Annonce:

De magnetiske højttalere på hver side af skærmen stammer ligeledes fra en tidligere Philips-skærm (8601). De kan klikkes fast på siderne af skærmen eller frakobles og monteres på bagvæggen. Wooferen til de dybere toner agerer tilsyneladende fod, når skærmen står frit, men kan afmonteres, hvis OLED-skærmen skal læne sig op ad væggen.


Philips DUET OLED


- “Det mesterlige håndværk med en solid aluminiumsramme, der smelter sammen med lydbaren, fremhæver dette produkts helt særlige karakter. DUET sammen med OLED giver en oplevelse i højeste klasse og en lydfest, som får seeren til at føle, at han er til live-koncert,” tilføjer organisationen.

Læs også: Philips OLED903 afsløret af iF Design Award før tid

DUET ligner på nuværende tidspunkt mere et koncept end et egentligt produkt. Philips har ikke bekræftet eksistensen af DUET.

- Kilde: iF Design Award

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |