Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAlle tv-producenter kan nu ansøge om HDR10+ certificering - FlatpanelsDK

Alle tv-producenter kan nu ansøge om HDR10+ certificering

21 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Samsung og Panasonic sælger allerede HDR10+ certificerede tv-skærme og fra denne måned kan andre tv-producenter tilslutte sig. HDR10+ er et åbent format, der er skabt som alternativ til Dolby Vision.

HDR10+ kommer bredere ud

HDR10+ formatet er skabt af Samsung, men er sidenhen blevet overdraget til et joint venture-selskab kaldet HDR10+ Technologies, hvori også 20th Century Fox og Panasonic er med. Amazon og Warner Bros har lovet at levere indhold, men er ikke med i alliancen. Philips TV vil også understøtte HDR10+.

HDR10+ bruger dynamiske metadata til at optimere lys, farver og kontrast scene-for-scene. Det bygger ovenpå grundformatet HDR10 for at sikre bagudkompatibilitet. HDR10+ er skabt med det formål at tilbyde et åbent alternativ til Dolbys proprietære Dolby Vision-format.

- “Det nye HDR10+ licens- og certificeringsprogram repræsenterer et teknologisk fremskridt for næste generation af skærme,” sagde Danny Kaye, EVP for 20th Century Foxsamt adm. direktør for Fox Innovation Lab. “HDR10+ forbedrer billedoplevelsen for alle seere ved at levere højere billedkvalitet til et bredere udvalg af tv-skærme og enheder.”


HDR10 Plus


Samsung og Panasonic har allerede lanceret tv-skærme, som er kompatible med HDR10+, men eksterne afspillere mangler fortsat. Fra denne måned kan andre producenter begynde at anmode om en HDR10+ licens. Alliancen siger, at formatet er ”licensfrit”, men producenter af afspillere skal dog årligt betale $2500 dollars i administration, mens tv-producenter skal betale $10000 dollars årligt. Det er gratis for indholdsskabere og distributører. Du skal fremover kigge efter logoet ovenfor for at bekræfte om et produkt understøtter HDR10+.

- “HDR10+ platformen er designet til at muliggøre fremtidig udvikling og innovation for at kunne tilbyde mere kraftfuld teknologi i de kommende år,” lyder det fra alliancen uden yderligere forklaring.

Annonce:

LG, Loewe, Sony, TCL, Vizio m.fl. bakker op om Dolby Vision, men det udelukker ikke, at de kan understøtte HDR10+. Der er på nuværende ingen tv-skærme på markedet, som understøtter både HDR10+ og Dolby Vision, men Panasonic lancerer senere på året den første kombi UHD Blu-ray-afspiller.

Det bekræftes i samme omgang, at 40 virksomheder er ombord, men der sættes ikke navne på. Nu hvor certificeringsprocessen er påbegyndt, vil flere produkter inden længe ramme forbrugermarkedet. Der er endnu ingen UHD Blu-ray-udgivelser i formatet og ingen filmbutikker online bakker på nuværende tidspunkt op.

Vi forventer at høre mere på IFA-messen i Berlin, som slår dørene op i september.

- Kilde: HDR10+ Technologies (1, 2)

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |