Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPricerunner: Danskerne søgte efter 55-65" TV samt OLED op til VM - FlatpanelsDK

Pricerunner: Danskerne søgte efter 55-65" TV samt OLED op til VM

15 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Fodbold-VM har fået mange danskere til at købe ny tv-skærm og det er de store formater på 55 eller 65-tommer, som vi søger, ifølge en opgørelse fra Pricerunner. OLED topper listen.

Top 10 over mest populære TV

Pricerunner bruges månedligt af 1,6 mio. danskere, som søger efter produkter og sammenligner priser. Tjenesten har derfor et omfangsrigt datagrundlag. Søgninger over de seneste 30 dage viser, at danskerne søgte efter store tv på 55 og 65 tommer.

- ”Vi har virkelig brugt VM i fodbold som en aktuel grund eller måske undskyldning til at skifte fladskærmen ud derhjemme med en større og mere moderne model,” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner Danmark.


LG B7 OLED


Top 10 listen over de mest søgte tv i Danmark op til VM udgøres udelukkende af 55 og 65 tommer modeller – og fortrinsvis high-end skærme. Der er fire OLED-tv og seks LCD-tv i top 10. Nummer 1 og 2 er henholdvis LG C7 OLED og Sony A1 OLED.

Elgiganten kunne forleden fortælle, at ”folkestørrelsen” på tv-skærme her op til VM nu ligger et sted imellem 55 og 65 tommer. Pricerunners tal viser samme tendens og fra den anden store elektronikkæde Power, der nu kalder sig landets største forhandler af tv-skærme, lyder samme melding.

Annonce:

- ”Vi har haft godt tryk på vores store tv-afdelinger rundt om i landet og tallene viser en markant vækst i en periode, hvor tv-salget normalt ikke peaker. Vi har haft en kraftig vækst i 65-tommers skærme og det er den aktuelle VM-favorit tv-skærm hos vores kunder,” siger Sebastian Holm Lillelund, salgschef i Power.

Læs også: Hvordan ser TV-størrelsen ud på væggen

Dermed står det også klart, at danskere på få år er begyndt at købe markant større tv-skærme til stuen. I 2014 var skærme på 30-39 tommer stadig det mest populære segment.

Du kan herunder se top 10 listen over de mest søgte tv-skærme på Pricerunner over de seneste 30 dage. Klik på produkterne for at se priser.

- Kilde: Pricerunner, Power
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Pusher' trilogien er klar i 4K

20 Jan 2025 |

Den første laptopskærm der kan udvides

20 Jan 2025 |

Opdateret: 2022 LG OLED TV får nu webOS 24, Chromecast

20 Jan 2025 |

Nintendo Switch 2 afsløret sammen med nyt 'Mario Kart'

17 Jan 2025 |

'Gladiator II' er frigivet – her er den billigst

16 Jan 2025 |