Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFormel 1 bliver på TV3+ & Viaplay - med udvidet streaming på F1 TV - FlatpanelsDK

Formel 1 bliver på TV3+ & Viaplay - med udvidet streaming på F1 TV

13 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Formel 1 fortsætter på TV3-kanalerne og Viaplay frem til og med sæsonen 2021. Seere vil desuden få adgang til yderligere streaming-muligheder på F1 TV Pro, som er Formel 1’s egen streamingtjeneste.

Formel 1 på TV3 og Viaplay

Nordic Entertainment Group – tidligere MTG – bekræfter i dag, at de har sikret sig de nordiske rettigheder til at sende samtlige løb, inklusiv trænings- og kvalifikationsløb, fra Formel 1 frem til og med 2021.

- “Formel 1 har været en fantastisk rettighed for os, fra vi senest sikrede rettighederne i 2009. Og med Kevin Magnussens indtog i serien er interessen eksploderet. Senest i weekenden fra Canadas Grand Prix, hvor løbet havde en højere kommerciel seerandel end fodboldlandskampen mellem Danmark og Mexico” siger Kim Mikkelsen, SVP, Group Head of Sport i Nordic Entertainent Group.

Selskabet kalder Formel 1 for en af de ”absolutte toprettigheder i sportens verden i Danmark”. Der arbejdes på, at København får sit eget Grand Prix. Sker det, vil det muligvis kunne vises indenfor den nye rettighedsperiode.


Adgang til F1 TV produkt

Partnerne bekræfter, at aftalen indeholder et ”nyt element for Formel 1 feinschmeckere”. Det forklares, at man i samarbejde med Formel 1 vil lanceret et nyt streamingprodukt, hvor seerne får fri adgang til bl.a. at vælge kamera i hver enkel af de 20 F1-biler. Der vil også være løbsinformation.

Nordic Entertainment Group sætter ikke navn på tjenesten og oplyser, at yderligere detaljer følger senere. Produktet lanceres senest i starten af 2019-sæsonen – altså foråret 2019.

Annonce:

Ian Holmes fra Formel 1 selskabet bekræfter imidlertid, at der er tale om et samarbejde, der involverer streamingtjenesten F1 TV Pro. Formel 1 forsøger i disse år at løsrive sig fra distributionspartnere for i stedet at tilbyde egen streamingtjeneste. Danskere har allerede adgang til light-udgaven F1 TV Access, hvorimod F1 TV Pro er den tjeneste, som viser løb.

- “We have worked with MTG for more than a decade and they have continued to provide fantastic coverage of Formula 1. As the leading and most innovative entertainment company in the Nordic region, MTG’s NENT Group is the right home for F1 racing. We look forward to continuing our relationship and working collaboratively with them on the F1 TV Pro OTT service and, in so doing, taking our partnership to new levels in the coming years,” siger Ian Holmes, Director of Media Rights, Formula 1.

Det står ikke på nuværende tidspunkt klart, hvor meget af F1 TV Pro-tjenesten, danskere får adgang til.

NENT Group har også rettighederne til en række af de største fodboldligaer, Nascar, MotoGP, speedway, Formel 2 mm.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |