Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoxer TV fortsætter som udbyder af antenne-tv frem til 2030 - FlatpanelsDK

Boxer TV fortsætter som udbyder af antenne-tv frem til 2030

06 Jun 2018 | Rasmus Larsen |

Radio- og tv-nævnet har i dag udstedt tilladelse til, at Boxer TV kan fortsætte som distributør af antenne-tv frem til 2030. Boxer var den eneste ansøger.

Sendetilladelse til 2030

Der sker ingen udskiftning på antenne-tv-nettet. Det står klart efter, at Boxer har fået forlænget sendetilladelsen, som stod til at udløbe i april 2020. Den nye sendetilladelse gælder til og med den 30. juni 2030.

- ”Udbuddet blev afholdt som en såkaldt skønhedskonkurrence. Radio- og tv-nævnet har den 6. juni 2018 udstedt tilladelse til Boxer TV A/S, der allerede i dag er distributør af digitalt tv i DTT-nettet,” skriver Radio og tv-nævnet i en pressemeddelelse. ”Den nye tilladelse træder i kraft i dag den 6. juni 2018 og løber frem til og med den 30. juni 2030.”

Der har været beskeden interesse for at drive tv-forretning via antennenettet. Boxer var den eneste ansøger, så udfaldet var nærmest givet på forhånd.

Annonce:

Ud over Boxer, råder DR over en del af antennenettet, så DR-kanalerne kan udsendes frit til danskerne. DR forventer at lukke to tv-kanaler over de kommende år. Det står ikke klart, hvad den frigivne kapacitet, skal bruges til i fremtiden.

Frem mod 2020 skal ”Boxer bl.a. sikre en række tekniske tilpasninger af DTT- sendenettet”, fremgår det af dagens meddelelse. Nævnet uddyber dog ikke, hvad disse ”tekniske tilpasninger” dækker over.

Boxer TV blev i oktober 2017 opkøbt af SE-koncernen, der også ejer Stofa. Koncernen skal i de kommende år forsøge at navigere i et svært marked, hvor folk nedgraderer eller helt opsiger tv-pakken til fordel for streamingtjenester.

- Kilde: Radio- og tv-nævnet

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |