Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple frigiver Airplay 2 til Apple TV, iPhone/iPad & HomePod - FlatpanelsDK

Apple frigiver Airplay 2 til Apple TV, iPhone/iPad & HomePod

30 May 2018 | Rasmus Larsen |

Apple har langt om længe frigivet Airplay 2 – næsten et år efter annonceringen. Den trådløse lydprotokol understøtter multirum og HomePod stereo-parring. Den gør også Apple TV i stand til at transmittere lyd trådløst til flere højttalere samtidig.

Airplay 2 er en trådløs lydprotokol

Airplay 2 aktiveres på iOS (iPhone, iPad) samt tvOS (Apple TV4, Apple TV 4K) så snart du har installeret software version 11.4 på dine enheder. Der er ingen andre store nyheder i tvOS 11.4 til Apple TV.

Airplay 2 er en videreudvikling af den originale Airplay-protokol og en af de største nyheder er understøttelse af trådløs multirum-lyd. Det betyder, at du kan afspille den samme musik i hele huset på tværs af Airplay 2 kompatible højttalere – eller forskellige stykker musik i hvert rum.

En anden markant ændring på Apple TV er evnen til trådløst at sende tv-lyd til flere højttalere samtidig. Har du eksempelvis to HomePod-enheder og en Airplay 2-kompatibel soundbar, så kan du afspille tv-lyden perfekt synkroniseret på alle tre samtidig. Apple TV agerer både modtager og afsender for Airplay 2, hvorfor den også kan vælges som afspilningsenhed fra iPhone, iPad eller Mac. Det er praktisk, hvis stuens bedste lyd er soundbaren under skærmen.


Airplay 2


Musik- og videoafspilning kan fremover styres i hele hjemmet fra det opdaterede kontrolcenter på iPhone/iPad eller Apple TV. Herudover er det blevet muligt at bede Siri om at afspille musik (fra Apple Music) i et specifikt rum eller på en specifik enhed ved eksempelvis at sige: ”Afspil Kaytranada i stuen og køkkenet”.

Airplay 2 understøtter naturligvis stadig muligheden for trådløst at sende video fra iPhone, iPad og Mac trådløst over på Apple TV.

Læs også: Airplay 2: Hvad du skal vide

Den trådløse lydprotokol er integreret dybt i iOS og tvOS samt HomeKit, hvorfor Airplay 2 enheder også fremgår i Home-app’en på din enhed. Du kan streame musik eller lyd fra enhver tjeneste, inklusiv Apple Musik, Spotify, TuneIN og podcast app’en.

Annonce:

HomePod får stereo-parring

Med udrulningen af softwareversion 11.4 får HomePod stereo-parring, som gør det muligt at parre to HomePod-enheder i en trådløs stereo opsætning.

- “Using spatial awareness to sense their location in the room, each HomePod automatically adjusts the audio to sound great wherever it is placed and sound great together,” siger Apple. “With an A8 chip in each speaker, each HomePod is able to play its own audio channel — left or right — while separating out both the ambient and direct energy. This innovative stereo sound provides a wide, almost three dimensional soundstage for an incredible listening experience anywhere in the room.

Airplay 2 understøttelse tilføjes i den kommende tid også i højttalere fra andre producenter enten via firmwareopdateringer eller nye produktlanceringer. Disse højttalere kan integreres i din multirumsopsætning således at man kan mikse produkter fra forskellige mærker, herunder Bang & Olufsen, Bluesound, Bose, Bowers & Wilkins, Denon, Libratone, Marantz, Marshall, Naim, Pioneer og Sonos.

Den trådløse lydprotokol blev annonceret på sidste års WWDC 2017 konference. Det har taget næsten et år at få den klargjort til lancering. Apple skyder WWDC 2018 i gang i næste uge.

Endelig bekræftede selskabet, at HomePod lanceres i Canada, Frankrig og Tyskland den 18. juni. Der er endnu ingen information om en dansk lancering.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |