Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBarack & Michelle Obama skal lave tv-programmer for Netflix - FlatpanelsDK

Barack & Michelle Obama skal lave tv-programmer for Netflix

22 May 2018 | Rasmus Larsen |

USAs tidligere præsident Barack Obama og konen Michelle Obama skal over de kommende år producere dokumentarfilm og tv-programmer for Netflix. Den skelsættende aftale bringer indholdet ud i over 190 lande.

Global aftale fra dag 1

En aftale af denne kaliber ville være nærmest utænkelig for bare 10 år siden, hvor tv-verdenen var regionalt opdelt med stærke gatekeepere på hvert marked. Netflix fortsætter med at redefinere tv-distribution og det har hjulpet med at lokke Barack og Michelle Obama ind i folden. Indholdet bliver fra dag 1 tilgængeligt i over 190 lande.

Aftalen har været under opsejling i et stykke tid. På rygteplan siges det, at også Apple har været interesseret i at underskrive med Obama-parret for at flankere den pulje indhold, som selskabet arbejder på at kunne tilbyde.

Obama-parret har underskrevet en flerårig aftale med Netflix om at skabe adskillige formater, herunder potentielt dokumentarserier, dokumentarfilm, features og andre typer tv-produktioner. Det sker under produktionsselskabet Higher Ground Productions, der sælger indholdet eksklusivt streaminggiganten.


Barack Obama og David Letterman


- “En af de simple glæder i vores tid i offentligt embede var at møde så mange fascinerende mennesker fra alle samfundslag og hjælpe dem med at dele deres oplevelser med et bredere publikum,” sagde Barack Obama. ”Derfor er Michelle og jeg meget spændte på at skulle samarbejde med Netflix. Vi håber på at kunne opdyrke de talentfulde, inspirerende og kreative stemmer, der kan fremme mere empati og forståelse imellem folk, og hjælpe dem med at dele deres historier med hele verden.”

Netflix har på nuværende tidspunkt 125 mio. abonnementer fordelt på 190 lande. Det estimeres, at over 310 mio. mennesker verden over ser Netflix.

- Kilde: Netflix



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |