Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSteam Link app klar på Android TV - spil-streaming i op til 4K60 - FlatpanelsDK

Steam Link app klar på Android TV - spil-streaming i op til 4K60

18 May 2018 | Rasmus Larsen |

Valve har frigivet Steam Link app’en i beta til Android TV. App’en gør det muligt at spille dine fulde PC-spil på tv-skærmen via streaming over hjemmenetværket.

Steam Link på Android

Steam Link app’en blev annonceret i sidste uge og kan nu downloades gratis i beta-version fra Google Play-butikken. Den virker med Android TV fra bl.a. Sony og Philips samt mediebokse baseret på styresystemet. Den virker også med Android-baserede mobilenheder.

Med Steam Link kan PC- og Mac-spil streames over hjemmetnetværket enten trådløst via 5GHz WiFi eller over en kablet forbindelse. Det kræver en PC eller Mac med Steam-programmet installeret.


Steam Link på Android


Valve fortæller Variety, at app’en som udgangspunkt streamer spil i 1080p Full HD-opløsning ved 60 billeder per sekund. Det er dog muligt, såfremt man har en hurtig og stabil netværksforbindelse, at streame spil i op til 4K-opløsning ved 60 billeder per sekund.

- “Hvis du har en kraftfuld PC, kablet netværk og en meget god klientenhed, så er det muligt at streame 4K 60fps,” fortæller Sam Lantinga, Valve, til Variety. “Du skal gå ind i de avancerede streamingindstilling og opsætte streaming-opløsning og bitrate, så det giver den bedste oplevelse på dit udstyr.”

Systemet bag Steam Link spytter en MPEG4-komprimeret videostrøm ud af grafikkortet i PC’en, hvorefter denne sendes med lav forforsinkelse over en protokol, som er udviklet af Valve. Det virker på nuværende tidspunkt over kablet netværk og 5GHz WiFi, men endnu ikke over en 4G-mobilforbindelse. Du skal herudover bruge en bluetooth-baseret spilcontroller.

App’en er også på vej til Apple iOS og tvOS.


Steam Link på Android


- Kilde: Valve, Variety



Flere nyheder

OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplays sportspakke hæves igen til 309 kr/md. fra juli

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Philips Hue Sync

Philips Hue-boks har nu Dolby Vision & HDR10+ support

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Killers of the Flower Moon

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |