Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTekst-tv bruges af næsten hver fjerde dansker - FlatpanelsDK

Tekst-tv bruges af næsten hver fjerde dansker

17 May 2018 | Rasmus Larsen |

Tekst-tv fylder 35 år i Danmark og selvom de fleste danskere har fået både internet og smartphone i lommen, benytter 23% stadig DR’s tekst-tv ugentligt. Andelen er endnu højere for danskere over 47 år.

Tekst-tv fylder 35 år

Tekst-tv kom til Danmark den 15. maj 1983 klokken 14.00. Dengang var der kun en enkelt tv-kanal, som Danmarks Radio bestyrede. Med tekst-tv fik danskerne helt nye muligheder og DR er da heller ikke sen til at kalde det ”en revolution i mediebilledet”.

Teletext, som det hedder på engelsk, blev opfundet i England 10 år før DR tog det i brug i 1983. Ved introduktionen havde 30.000 seere den påkrævede dekoder og antallet steg til 100.000 året år efter. I dag kan alle tv-skærme vise tekst-tv, men i opstarten var dekoderen bekostelig.

Selvom danskere i dag har rig mulighed for at få nyheder, sportsresultater, tv-oversigter og anden information på andre typer enheder, holder mange stadig fast i tekst-tv.

- ”Vores undersøgelser viser, at 23 procent bruger DR’s tekst-TV mindst en gang om ugen, og de viser samtidig, at det er mange af dem, der også levede, da tekst-tv blev født, som stadig bruger det,” siger Henrik Gregor Knudsen, medieforsker, DR Medieforskning.

Andelen stiger i takt med, at man bevæger sig op i aldersklasse. 37% af danskere over 65 år bruger tekst-tv ugentligt, mens tallene er 36% for 47-64-årige, 21% for 32-46-årige og 9% for både 25-31 og 15-24-årige.

- ”Der er ingen tvivl om, at smartphonen har overtaget nogle af de funktioner, tekst-tv traditionelt har varetaget, for eksempel korte nyheder og sportsresultater. Når tekst-tv alligevel stadig er relativt populær, skyldes det formentlig, at mediet altid ”er lige ved hånden”. Desværre er opgørelserne over brugen af tekst-tv blevet lavet på forskellige måder gennem årene, så det er svært at lave sammenligninger,” siger Henrik Gregor Knudsen.


Tekst-tv


Betænkninger før og efter

I årene op til introduktionen var der tvivl om, hvorvidt tekst-tv var en positiv udvikling. Regeringen skrev blandt andet følgende i et notat.

- ”Indførelsen af teletekst-systemerne kan føre til, at familien får mindre tid til at være sammen,” stod der i betænkningen fra regeringen i 1981. ”Tekst-tv kan også risikere at skabe stridigheder inden for familien med hensyn til, hvad tv-apparatet kan bruges til.”.

I 1988, da der skulle spares, var tekst-tv igen tæt på at ryge ud af skærmen. Efter protester fra bl.a. foreninger, der repræsenterede døve og hørehæmmede, blev det besluttet at holde fast i mediet.

Og her står vi så 35 år efter. Tekst-tv lever stadig på kanalerne hos DR og TV2, hvorimod MTG og Discovery har lukket ned.

- Kilde: DR



Flere nyheder

FreeSync LG OLED

LGs CX og GX OLED TV har nu FreeSync

13 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingnyt juli 2020

Nyt på Netflix, HBO Nordic & Viaplay i juli 2020

13 Jul 2020 | Flatpanels |
Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
VVC H.266 codec

VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |