Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason3D i biografen rammer 8 års lavpunkt - FlatpanelsDK

3D i biografen rammer 8 års lavpunkt

09 Apr 2018 | Rasmus Larsen |

3D går tilbage i amerikanske biografer efter at have toppet i 2010, hvor Avatar trak seere til i massevis. Hollywood udgiver også færre film i 3D, men formatet er dog stadig populært i Asien. Det viser tal fra MPAA.

Har 3D tabt pusten?

James Camerons Avatar genoplivede 3D i biograferne efter branchen over flere omgange forgæves havde forsøgt at få biografgængere til at iføre sig briller. Det skete i slutningen af 2009 og 2010, hvor 3D-dillen også toppede.

At dømme ud fra Box Office-tallene i USA og Canada, så er 3D ved at miste pusten i den vestlige verden. Omsætningen på 3D-film toppede i 2010, hvor den lå på 2,2 mia. dollars, hvilket var 21% af den samlede Box Office-omsætning. Omsætning og andel faldt i 2017 til hhv. 1,3 mia. og 12%. Det viser tal fra Motion Picture Association of America.

Der bliver også udgivet færre 3D-film i biograferne. Antallet af titler lå på 52 i 2016, men faldt til 44 sidste år. Antallet af biografsale med 3D-teknik steg 1% i USA/Canada og knap 4% i Europa/Mellemøsten/Nordafrika sidste år.

Tallene for Danmark kendes ikke.



3D er dødt i stuen – populært i Asien

3D-formatet er dødt og begravet til stuebrug. De første tv-skærme med 3D blev introduceret i 2010, men samtlige producenter begyndte at udfase teknologien i løbet af 2016 og 2017. Ingen af årets tv-skærme fra de toneangivende producenter understøtter 3D-teknik.

3D-formatet er derimod stadig populært i de asiatiske biografer, særligt i Kina. I Asien er knap 80% af alle biografer udstyret med 3D-teknik og salget af billetter til 3D-visninger udgør en større andel af visningerne end i den vestlige verden. Vi er ikke bekendte med tallene for hjemmemarkedet i Asien.

Læs også: IMAX vil vise færre biograffilm i 3D

3D lever stadig i biograferne, men der er tegn på, at seerne i den vestlige verden er ved at vende formatet ryggen. Om James Cameron endnu en gang kan vække begejstringen, må tiden vise. Den næste Avatar-film frigives i 2020.

- Kilde: MPAA via Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |