Apples tvOS 11.3 tilføjer automatisk billedfrekvens på Apple TV4 og gør Apple TV 4K kompatibel med Sonys implementering af Dolby Vision. Airplay 2 lader stadig vente på sig.
Automatisk billedfrekvens
Funktionen der matcher billedfrekvens til indholdet, som senest blev tilføjet på Apple TV 4K, virker nu også på den tidligere version af Apple TV.
Automatisk billedfrekvens virker fra tvOS 11.3 desuden med video overført via Airplay.
’TV’ app’en er blevet tilgængelig i Brasilien og Mexico. Siri taler nu portugisisk i Brasilien. Ingen af de to funktioner er tilgængelige i Danmark selvom vores nordiske naboer har fået dem for længst.
Virker med Sony Dolby Vision TV
Selvom det ikke fremgår af de officielle udgivelsesnoter, så gør den nye software Apple TV 4K kompatibel med Sonys implementering af Dolby Vision i tv-skærme. Sony har valgt at benytte en ny Dolby Vision-profil, som kræver, at afspillerenheder forbundet via HDMI skal stå for mere af videobehandlingen. Sony i denne uge den opdatering, som tilføjer Dolby Vision.
Med version 11.3 introducerer Apple et nyt privatlivsikon sammen med udførlige beskrivelser af, hvordan din personlige data bruges. Privatlivsikonet vises, når en Apple-app eller funktion anmoder om personlig information.
Airplay 2 er ikke inkluderet med opdateringen. Systemet var kortvarigt aktivt i de tidlige beta-versioner, men blev senere fjernet. Den trådløse lydprotokol blev annonceret i juni 2017.
tvOS 11.3 er gratis og tilgængelig til både Apple TV4 og Apple TV 4K.
tvOS 11.3 – nyheder
Enhancements to Match Content support |
Automatic frame rate switching on Apple TV 4th Generation. |
Automatic mode switching for AirPlay video sessions. |
Apple TV App: Now available in Brazil and Mexico. |
Siri: Siri now understands Portuguese in Brazil. |
Flatpanels’ note: Now compatible with Sony’s Dolby Vision implementation in TVs |