Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft vil lancere tjeneste til spilstreaming - FlatpanelsDK

Microsoft vil lancere tjeneste til spilstreaming

29 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Microsoft arbejder på en spilstreamingstjeneste, som skal ud og konkurrere mod Sonys PlayStation Now og Nvidias Geforce Now, ifølge et interview med The Verge.

”Netflix for spil”

Selskabet bag Xbox ”forbereder sig på at lancere sin egen tjeneste til cloud-gaming”, lyder det i interviewet. Holdet, som er ansvarlig for udvikling, ledes af Kareem Choudhry, som har været hos Microsoft i 20 år og tidligere har været involveret i udviklingen af Xbox.

- “Phil (Spencer, red) ønskede sig et dedikeret hold, som udelukkende fokuserer på spil via skyen,” sagde Choudhry i et interview med The Verge. “Samtalerne begyndte sidste sommer og vi begyndte for alvor at skabe organisationsstrukturen i slutningen af 2017.”

Tjenesten skal opbygges om Microsofts Azure-servere. Idéen er, at streamingtjenesten skal give adgang til et katalog af spil, som kan streames på tværs af enheder. Det vil ikke nødvendigvis kræve en Xbox-konsol. En slags ”Netflix for spil.”


Middle Earth: Shadow of War


2 milliarder gamere

Microsoft er bestemt ikke det første selskab, som forestiller sig, at spilkonsollen i fremtiden kan blive til en tjeneste i skyen. Sony lancerede i 2014 PlayStation Now - som endnu ikke er tilgængelig i Danmark - og Nvidia lancerede i 2015 Geforce Now (tidl. Nvidia Now). Inden da fandtes Gaikai og Onlive, som begge blev opkøbt af Sony.

- “Vi tror på, at der vil være 2 milliarder gamere i verden, og vores mål er at nå ud til hver og en af dem,” sagde Choudhry. “Vi tror også på, at der i spilbranchen er plads til spilabonnementstjenester og det er netop, hvad vi vil skabe.”

Det står ikke klart, hvornår tjenesten skal lanceres, men Bloomberg skrev sidste år, at det ”formentlig” sker indenfor tre år.

- Kilde: The Verge, Bloomberg



Flere nyheder

Sony XH90

Sony lancerer med XH90 sine første 4K TV med HDMI 2.1

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV2 Play hos YouSee

TV2 Play indgår nu i YouSees 'bland selv'

03 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
4K HDR film

'Indiana Jones', 300, Hitchcock, 'V for Vendetta' m.fl. på vej i 4K HDR

02 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung BD-E5500

'Bootloop' problem i Samsungs Blu-ray-afspillere breder sig

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
LG 2020 soundbar

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
CBS News i Danmark

CBS News går udenom tv-distributører med gratis app til danskere

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV Atmos LG TV

Apple TV app understøtter nu Dolby Atmos på LG TV

30 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Tenet

Biografernes store genåbning udskudt igen

29 Jun 2020 | Rasmus Larsen |