Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay hæver igen prisen på sport - FlatpanelsDK

Viaplay hæver igen prisen på sport

23 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Fremover koster sport på Viaplay 20 kroner mere om måneden, så prisen ender på 289 kr/md. Priserne på Total-pakken og 24-timers adgang hæves også. Det er fjerde prisstigning siden 2015.

Sport bliver endnu dyrere

Det er ikke kun tv-pakkerne, der bliver dyrere. Sportsrettigheder presser også streamingtjenesterne til at regulere prisniveauet og det er ganske markante stigninger, vi er vidne til.

Den nye prisstigning er den fjerde i rækken siden oktober 2015 og kommer netop som Formel 1 sæsonen starter. Alle pakkerne hos Viaplay er i perioden blevet dyrere. Sidste gang Viaplay hævede prisen var i september 2017. Så sent som i januar 2016 kostede Total-pakken 229 kr/md. Den skal fremover koste 319 kr/md.


Viaplay priser 2018


Fravælger man film, kan man slippe med 289 kr/md for Sport-pakken. Prisen på 24-timers adgang til sport stiger fra 159 kr/md. til 209 kr/md. Filmpakken reguleres ikke. De nye priser gælder allerede for nye abonnenter og slår igennem den 22. april for eksisterende abonnenter.

Selskabet sagde ellers så sent som i september 2017, at de ”ingen planer om at hæve prisen på sportspakkerne” havde.

Rettigheder til sport bliver næppe billigere, men flere ligaer er begyndt at rive sig fri fra tv-distributørernes store pakker. MotoGP har allerede taget sagen i egen hånd og Formel 1 lancerer ingen længe egen streamingtjeneste. LaLiga vil lancere egen tjeneste i august 2018. I USA har mange store sportsligaer også egne tjenester.

Viaplay hæver priserne


Viaplay FilmViaplay SportViaplay TotalSports Day Pass
Før99 kr/md 269 kr/md299 kr/md159 kr/md
Nu99 kr/md289 kr/md319 kr/md209 kr/md



Flere nyheder

Google Stadia på TV

Google Stadia går i luften fra d. 19. november - her er spillene

16 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Disney

Begrænset TV-support vil bremse Disney+ & Apple TV+, mener IHS

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
AMC Theaters On Demand

Verdens største biograf-kæde lancerer filmtjeneste til stuerne

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Travelxp

4K-rejsekanalen Travelxp lanceres i Danmark hos Waoo

15 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
DRTV

DR udgiver nu månedlige streaming-tal

14 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Band of Brothers

Opfølger til 'Pacific' & 'Band of Brothers' bliver Apples første egenproduktion

14 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Ringenes Herre

'Ringenes Herre' & 'Hobbitten' genudgives angiveligt i 4K HDR

11 Oct 2019 | Rasmus Larsen |
Philips OLED934

Philips OLED934 modtaget

11 Oct 2019 | Torben Rasmussen |