Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple udvikler angiveligt microLED-skærme til egne enheder - FlatpanelsDK

Apple udvikler angiveligt microLED-skærme til egne enheder

19 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Apple er i gang med at udvikle og designe microLED-skærme til egne enheder, ifølge Bloomberg. Mediet forventer, at Apple i fremtiden udskifter OLED-skærmen i Apple Watch med microLED.

Apple microLED-skærme

Apple opkøbte i 2014 et selskab kaldet LuxVue, som forskede i microLED skærmteknologi. Det forlød i 2017, at Apple var klar til at påbegynde testproduktion.

Bloomberg tilføjer nu yderligere detaljer til sagen og beretter, at Apple aktivt udvikler skærme baseret på microLED-teknologi. Selskabet har tidligere designet skærme til sine enheder, men det er første gang, at Apple udvikler selve skærmteknologien.

- ”Apple Inc. is designing and producing its own device displays for the first time, using a secret manufacturing facility near its California headquarters to make small numbers of the screens for testing purposes,” skriver Bloomberg. ”The technology giant is making a significant investment in the development of next-generation MicroLED screens, say the people, who requested anonymity to discuss internal planning.”

Selskabet var tæt på at droppe projektet sidste år, fortæller Bloomberg, men har altså valgt at fortsætte. De tester på nuværende tidspunkt produktionsmetoder på en lokation i Santa Clara, Californien. Apple har også et udviklingscenter til microLED i Taiwan.


MicroLED fra Holst Centre


Ikke klar endnu

Apples microLED er forholdsvis langt i udviklingen, beretter Bloomberg. Mediet mener at vide, at Apple Watch bliver det første Apple-produkt med en microLED-skærm, men selskabet tester også teknologien i iPhone.

- ”It’s unlikely that the technology will reach an iPhone for at least three to five years, the people say.”

Læs også: En introduktion til MicroLED; en ny selv-emitterende skærmteknologi

Mange folk i branchen tror, at microLED har potentialet til at udfordre OLED-teknologi i takt med at LCD langsomt glider ud. Den selv-emitterende skærmeteknologi har fordele såsom høj lysstyrke, høj energieffektivitet og meget høj kontrast. Samsung, LG og andre forsker også i teknologien og Samsung forventer at lancere sin 146-tommer ’The Wall’ senere på året.

- Kilde: Bloomberg



Flere nyheder

Samsung RU6025

Ny Samsung 6-serie med AirPlay 2 fra 3.300 kroner

22 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Bundesliga Xee

YouSees Xee-kanal udvider med Bundesliga

22 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
The Matrix

Ny 'The Matrix' film bekræftet

21 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Sennheiser Ambeo

Sennheiser lancerer Ambeo-soundbar med 3D-lyd til 19.000 kr.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Dell gaming OLED monitor

Alienware lancerer 55" OLED gaming-monitor uden HDR, HDMI 2.1

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Canvas

Canvas er kraftfuld HiFi-fod med 'ægte 3D-lyd' til LG OLED TV

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Apple TV+

Apple TV+ skal angiveligt koste $10/md, indholds-budget hævet med $5 mia.

20 Aug 2019 | Rasmus Larsen |
Disney+

Disney+ vil kunne streames på bl.a. Apple TV, Android TV & konsoller

19 Aug 2019 | Rasmus Larsen |