Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs 2018 Q7N og Q6N er også lækket - FlatpanelsDK

Samsungs 2018 Q7N og Q6N er også lækket

06 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Samsungs nye flagskib Q9N er ikke den eneste 2018-model, som er blevet lækket. Vi har nu også detaljer om de nye 2018 Q6 og Q7 LCD-modeller. Q7 lanceres i både fladt og buet design design. Den billigste Q6 er prissat på niveau med OLED-tv.

Samsung 2018 Q6 & Q7 TV

Samsungs 2018 ”QLED TV” skulle egentlig først have været afsløret i morgen, men vi har nu tekniske detaljer, billeder og priser på Q9N, Q7N og Q6N. Den eneste model, som har formået at forblive i sit skjul er Q8N.

Q7 lanceres i to versioner med henholdsvis fladt (Q7FN) og buet (Q7CN) design. Der er tale om kantbelyste LCD-paneler med quantum dot. Q6 vil udelukkende byde på fladt design. Disse 2018-modeller ligner i store træk en forlængelse af sidste års modeller. Samsung hævder at have ”elite Class HDR”, men efter at have testet adskillige kantbelyste LCD-tv henover årene, kan vi med sikkerhed i stemmen konstatere, at HDR-video kræver en eller anden form for zone-styring på LCD-tv.


Samsung 2018 Q6N


- “A feat of TV artistry, the 2018 Q7 blends style and performance. One thin cable attaches everything cleanly to the TV that mounts flush to the wall,” fremgår det af Amazons produktside. “The eye will savor the 2018 Q6. Welcome to the prestigious QLED lineup that tantalizes your vision with 1 billion+ shades of Q Color while Ambient Mode alters the screen into transparent like art.”

2018 Samsung Q6 og Q7 er indtil videre bekræftet i 65 og 75-tommer og starter i USA prismæssigt på 2200 dollars. Det er en heftig pris, når man tager i betragtning, at et 65-tommer OLED-tv kan købes for mindre end 2200 dollars. Med mindre forhandlerne planlægger at sænke priserne, vil Samsung sandsynligvis fortsætte sit spin i den nedadgående spiral, som ifølge koreanske medier har reduceret selskabets markedsandel i high-end-segmentet fra over 50% til under 10% over de seneste år.

Vi hører, at Samsung USA desuden vil lancere en 82-tommer version af Q6, men om den kommer til Europa, ved vi endnu ikke.


Samsung 2018 Q7CN


Samsung fremhæver igen Tizen Smart TV, Bixby-stemmeassistant, Universal Guide og en ”Ambient mode”, der kan vise billeder på skærmen, når den ikke er i brug. Samsung vil i 2018 understøtte tre HDR-formater (HDR10, HLG og HDR10+). De billigere udgaver af Samsungs ”QLED” LCD-tv vil også have ’Ultra Black Elite’ filteret, som reducerer mængden af lysreflektioner fra omgivelser.

Læs også: Samsungs 2018 Q9N flagskibs-tv er lækket

Q6 får ikke Samsungs ‘One Connect’ box, da alle indgangs- og udgangsporte sidder på selve skærmen. Den nye Q7-model har den eksterne boks.

Samsung præsenterer officielt nyhederne ved et arrangement i New York i morgen. Til den tid skulle vi også have yderligere detaljer om den danske lancering.


Samsung 2018 Q7CN


Samsung 2018 Q7FN


Samsung Q7N - specifications

Flat or curved design
LCD panel with Edge LED
4K resolution
Ultra Black Elite filter
HDR formats: HDR10+, HDR10, HLG
Tizen Smart TV with Universal Guide and SmartThings
Ambient Mode
One Connect Box & One Remote
Bixby voice assistant

Samsung Q6N - specifications

Flat design
LCD panel with Edge LED
4K resolution
Ultra Black Elite filter
HDR formats: HDR10+, HDR10, HLG
Tizen Smart TV with Universal Guide and SmartThings
Ambient Mode
One Remote
Bixby voice assistant



Flere nyheder

Sony Android TV

Google vil tvinge Netflix, Epic m.fl. til at betale 30% ved in-app køb

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |