Færre danskere betaler for video-streaming end svenskere & nordmænd

01 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

På verdensplan betaler mere end 250 mio. husstande nu for abonnement til videostreaming, ifølge en analyse af Strategy Analytics. Streaming er mest udbredt i USA, men vores nordiske naboer har også omfavnet det i markant højere grad end os danskere.

250 mio. husstande betaler

Strategy Analytics inkluderer abonnementsbaserede streamingtjenester som Netflix og HBO Nordic, men ikke tillægstjenester som YouSee Play. Analysen viser, at danskerne har taget godt imod streaming, men ikke i lige så stort omfang som vores nordiske naboer.

Hvor 46% af alle norske husstande og 45% af alle svenske husstande i december 2017 betalte for mindst en streamingtjeneste, er det samme tal for danske husstande ”kun” 33%. i I USA er det hele 59% af alle husstande, som betaler for streamingtjenester.

Verden over betaler 250 mio. husstande for mindst en streamingtjeneste, ifølge Strategy Analytics, hvilket forventes at stige til 300 mio. ved udgangen af 2018. Der var ved udgangen af 2017 tegnet 345 mio. abonnementer, da mange husstande har mere end en tjeneste.

- “Streaming video is rapidly becoming a normal part of people’s entertainment options,” siger Michael Goodman, Director, Strategy Analytics. “Usage is already at around half of households in the most mature markets and is likely to reach those levels in many other countries in the near future.”



Infrastruktur afgør tempoet

I bunden finder vi lande såsom Indien, hvor internetinfrastrukturen er langt mindre veludviklet. Netflix’ direktør Reed Hastings sagde for nylig, at han tror på, at Netflix kan hente over 100 mio. nye kunder i Indien.

- “Clearly market leaders like Netflix and Amazon will benefit from this trend, but there are also major opportunities for media companies which currently focus on more traditional pay TV and content development business models,” lyder det fra Michael Goodman.

I USA vokser antallet af kabel-klippere i stigende tempo. Kabel-klipperi kan også ses i de danske tv-distributørers regnskabstal, men hvis USA skal være indikator, står YouSee m.fl. overfor langt større udfordringer i de kommende år.

Tilbage er spørgsmålet: Hvorfor ligger Danmark noget længere tilbage i feltet end vores nordiske naboer? Vi har god internetinfrastruktur. Vi fik henholdsvis Amazon, HBO og Netflix på samme tid. Er det stærke danske alternativer, der mangler?

- Kilde: Strategy Analytics via Broadband TV News



Flere nyheder

Philips DUET OLED

Philips 'DUET' er et OLED-tv med unik lydløsning

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Philips OLED903

Philips OLED903 afsløret af iF Design Award før tid

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
microLED

LG ansøger om varemærker på 'True µLED', 'QµLED' og 'MμLED'

22 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
HDR10+ Plus

Alle tv-producenter kan nu ansøge om HDR10+ certificering

21 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Google Assistant

Sony har startet udrulning af Google Assistant på Android TV i Europa

21 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Fodbold-VM 2018

VM-fodbold i 4K HDR imponerer og sætter spot på udfordringer

20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q8DN

Samsung vil introducere bagbelyste Q8-modeller i Europa

20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |
LG SK10Y Atmos soundbar

LG lancerer nye soundbarer - 3 med Dolby Atmos

20 Jun 2018 | Rasmus Larsen |