Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee: Nyt point-system til at blande streaming-tjenester & kanaler - FlatpanelsDK

YouSee: Nyt point-system til at blande streaming-tjenester & kanaler

06 Feb 2018 | Rasmus Larsen |

YouSee forbereder netop nu lanceringen af en ny ’Bland Selv’-løsning baseret på et point-system. 1 point køber en tv-kanal, mens 3-6 point køber en streamingtjeneste. Kunder kan løbende skifte indholdet ud.

Bland Selv anno 2018

YouSee er begyndt at informere antenneforeninger og partnere om ændringer i tv-pakkerne. Fremover køber man en grundpakke med 26 kanaler til 289 kr/md. (plus 599 kr. i oprettelse) og vælger hefter om man vil have ’Bland Selv’ med 10, 20 eller 36 point.

Disse point kan veksles til indhold. Tv-kanaler koster 1 point, mens streamingtjenester koster 3-6 point. Der er over 50 tv-kanaler at vælge imellem og 5 streamingtjenester (HBO Nordic, Viasat Film inklusive Viaplay, Dansk Filmskat, C More og Min Bio). Netflix indgår ikke i pointordningen.


YouSee Bland Selv


Kunder vil løbende kunne udskifte kanaler og streamingtjenester uden at det koster ekstra, men dog kun hver 30. dag. Det vil kunne gøres direkte i brugermenuen på Humax-boksen efter en opdatering, som forventes at blive udrullet i dag den 6. februar. Opdateringen gør det desuden muligt at genstarte tv-boksen offline.

Bland Selv vil se således ud på tv-boksen.

YouSee Bland Selv


Samtidig med relanceringen af ’Bland Selv’ udgår muligheden for at vælge ’Ekstrakanaler’.

YouSee vil i de kommende uger teste den nye ’Bland Selv’ løsning. Selskabet forventer at påbegynde markedsføring af underholdningspakkerne i slutningen af februar. Du kan læse mere på yousee.dk/tv.

YouSee ‘Bland Selv’ 2018

Grundpakke – 289 kr./md.
Grundpakke + Bland Selv 10 point – 469 kr./md.
Grundpakke + Bland Selv 20 point – 519 kr./md.
Grundpakke + Bland Selv 36 point – 569 kr./md.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |