Husstande med sløjfeanlæg får i dag frit tv-valg

01 Jan 2018 | Rasmus Larsen |

I dag den 1. januar 2018 sættes 130.000 danske husstande fri, da sidste fase i loven om frit tv-valg træder i kraft. Der er tale om husstande, som er bundet igennem utidssvarende sløjfeanlæg.

Sidste fase i frit tv-valg

Den 1. januar 2014 trådte første fase af en lov om frit tv-valg i kraft. Den satte husstande under fællesantenneanlæg fri. I juli 2016 satte man så yderligere 500.000 husstande fri, som var bundet igennem en boligforening.

Fra i dag den 1. januar 2018 sættes de resterende husstande fri. Der er anslået tale om 130.000 husstande. Det sker, da overgangsperioden for at få konverteret gamle sløjfeanlæg til mere tidssvarende anlæg udløber. Sløjfeanlæg er en gammel installation, hvor kablet løber fra lejlighed til lejlighed.

Det er dog ikke sikkert, at du kan komme ud af aftalen lige med det samme. Det afhænger af gældende opsigelsesfrister. Følgende fremgår på Andelsportal.dk:

- ”Hvis foreningens aftale med tv-leverandøren udløber en bestemt dato, eksempelvis den. 31. december 2017, kan den enkelte husstand opsige den fælles tv-forsyning fra den 1. januar 2018. Husstanden har en måneds opsigelse til udgangen af en måned, så opsiges aftalen i løbet af januar 2018, vil opsigelsen have virkning fra den 1. marts 2018.”

Boligforeningen må ikke tage gebyr for opsigelse af tv-forsyning.

Læs også: Guide: Klip kablet til tv-pakken

Særligt YouSee og Stofa leverer i stor stil tv-pakker til foreninger.

Loven om frit valg af tv gælder kun tv-forsyning. En forening kan stadig kræve, at man aftager internet via en fælles løsning.



Flere nyheder

LG E8 OLED

LGs første 2018 OLED-tv klar i handlen

26 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
HBO Nordic

HBO Nordic hæver prisen

25 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Sharp 8K TV

Sharp lancerer 8K før 8K er klar

24 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Samsung Q9FN

Samsung Q9FN modtaget - hvad vil du vide?

24 Apr 2018 | Torben Rasmussen |
Xbox One

Xbox One bliver første spilkonsol med 120Hz HFR

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Netflix mobile

Netflix introducerer 30 sekunders trailere på mobil

23 Apr 2018 | Rasmus Larsen |
Loewe

Loewe bild 5 OLED modtaget - hvad vil du vide?

22 Apr 2018 | Flatpanels |
Netflix

Netflix præsenterer 10 nye europæiske produktioner

20 Apr 2018 | Rasmus Larsen |