Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLogitech slukker for Harmony Link næste år - FlatpanelsDK

Logitech slukker for Harmony Link næste år

09 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Logitechs hub, som skulle gøre en smartphone eller tablet til universalfjernbetjening for tv’et og andre produkter, ophører med at fungere i marts 2018. Det har selskabet annonceret til stor frustration for ejere.

Skyen forsvinder

Ejere af Harmony Link vil fra marts 2018 ikke længere kunne bruge et produkt, som virker helt fint i dag. Logitech fjerner alle funktioner ved at slukke for ”skyen”, altså de servere, som har muliggjort funktionaliteten.

- ”There is a technology certificate license that will expire next March. The certificate will not be renewed as we are focusing resources on our current app-based remote, the Harmony Hub,” siger en ansat hos selskabet.

Køberne er naturligvis ekstremt frustrerede over situationen. De debatterer emnet på Reddit og på Logitechs debatforum.

Harmony Link title=


Harmony Link fungerede på den måde, at den udsendte infrarøde signaler for at styre enheder i hjemmet. Det hele kunne kontrolleres fra en app på en smartphone eller tablet. Produktet blev lanceret i 2011 og er sidenhen erstattet med den mere avancerede Harmony Hub, som berørte kunde tilbydes med en rabat på 35 procent.

Dette er naturligvis en af ulemperne ved at eje et produkt, som er afhængig af skyen for at fungere. Mens skyen kan muliggøre en række nye funktioner, er kunden ultimativt afhængig af selskabet. Sager som disse tvinger forbrugere til at overveje, hvor pålideligt et selskab er, før købet foretages.

Logitech Harmony Link ophører med at fungere for alle brugere den 16. marts 2018.

- Kilde: Logitech via The Verge



Flere nyheder

'Hotel Transylvania 4' skipper biografen, har premiere på Amazon i dag

14 Jan 2022 |

Xbox Series X ejere klager over problemer med UHD Blu-ray afspilning

14 Jan 2022 |

Hollywoods Filmmaker Mode udbygges til at bruge lyssensorer i TV

14 Jan 2022 |

2021 blev et endnu dårligere dansk biografår end 2020

13 Jan 2022 |

Analyse: Max-lancering sender HBO tilbage i nordisk streaming top-3

13 Jan 2022 |