Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilm i 4K HDR på vej til Blockbuster, Plejmo & Viaplay - FlatpanelsDK

Film i 4K HDR på vej til Blockbuster, Plejmo & Viaplay

03 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Apple skød med lanceringen af film i 4K HDR i iTunes showet i gang. Blockbuster, Plejmo og Viaplay afslører overfor Flatpanels, at de arbejder på at matche den høje billedkvalitet i iTunes.

4K HDR hos Blockbuster

Det er ikke længere nok at udleje og sælge film i HD-kvalitet, hvis man som filmbutik vil være med i front. Danske Blockbuster, der for nylig udvidede til hele Norden, streamer film i 720p HD-kvalitet, men de arbejder på at tilbyde både 1080p HD samt 4K-opløsning med High Dynamic Range.

Det er en ny teknisk platform, som allerede er live i Sverige, Norge og Finland, der skal gøre det muligt.

- ”Vi er på vej med 80% af alle film i 1080p. allerede live i Sverige, Norge og Finland,” siger Casper Hald, direktør i Blockbuster.

”På de nyeste Smart TV og Chromecast Ultra”
Casper Hald, direktør i Blockbuster
Et udvalg af film skal desuden udbydes i 4K HDR-kvalitet. Blockbuster oplyser overfor Flatpanels, at de arbejder på at gøre film tilgængelige i 4K HDR med en bitrate på 25 Mb/s og HEVC-komprimering. Film i denne kvalitet vil kunne streames ”bl.a. på de nyeste Smart TV og Chromecast Ultra”, oplyses det.

Blockbuster er ikke klar til at sætte dato på, men den nye tekniske platform er allerede udrullet længere nordpå, hvilket i første omgang altså har givet 1080p HD-kvalitet.


Blockbuster


4K HDR hos Viaplay

Det skal indledningsvis understreges, at Viaplay allerede streamer i 4K-opløsning. Det gælder live-sport og udvalgte egenproduktioner på abonnementsdelen. Viaplay har dog også en filmbutik kaldet Viaplay Store, hvorfra film udlejes og sælges enkeltvis ligesom på iTunes og Blockbuster.

Viaplay tilbyder i dag leje- og købefilm i en kvalitet op til 1080p HD. Der arbejdes på at tilbyde film i den højere 4K HDR-kvalitet.

”We already have 4K for live sports and SVOD content”
Henrik Agardh, Head of Viaplay Store
- “We already have 4K for live sports and SVOD content and are working to include 4K content in Viaplay Store,” siger Henrik Agardh, Head of Viaplay Store.

De konkrete detaljer kendes ikke, men det kan noteres, at Viaplay i dag bruger HEVC-komprimering i forbindelse med streaming af sport og abonnementsindhold i 4K-opløsning. Eneste kompatible enhed i dag er Chromecast Ultra. Der sættes ikke dato på.


Viaplay


4K HDR hos Plejmo

Filmbutikken Plejmo, med svenske rødder hos selskabet Magine, opererer på tværs af Norden. De tilbyder i dag videokvalitet i op til 1080p HD med ”dynamisk transkodering med möjlighet till mycket hög peak-bitrate i sekvenser med hög komplexitet”.

”Vi arbetar just nu på att ta in filmer i 4K UHD och HDR”
Nils Kubowitsch, PR Manager hos Plejmo
Det skal flankeres af et filmudbud i 4K-opløsning med HDR.

- ”Vi arbetar just nu på att ta in filmer i 4K UHD och HDR samt bygga ut vår teknik för fullt stöd,” oplyser Nils Kubowitsch, PR Manager hos Plejmo.

På hvilke enheder og hvornår, ved vi endnu ikke.


Plejmo Apple TV


Gratis opgradering som i iTunes?

Apple har med introduktionen af 4K HDR i iTunes bygget bro over Atlanten fra USA til Norden. Det har været en udfordring, som hverken Google, Microsoft eller Amazon har kunnet løse. iTunes blev således den første filmbutik på nettet til at tilbyde film i 4K HDR i Danmark.

Læs også: Filmbutikkernes planer for Dolby Atmos

Den største nyhed var dog, at kunder kvit og frit får alle købefilm opgraderet til 4K HDR, såfremt de findes tilgængelige i denne kvalitet i kataloget. Det samme skete da iTunes overgik fra 720p til 1080p, da ekstraindhold blev føjet til film og da lydkvaliteten blev hævet. iTunes har sat baren for såvel teknisk kvalitet som kundepleje.

Læs også: Liste: Film i 4K HDR i iTunes

Kan man forvente samme trylletrick fra de andre aktører? Det er der forskellige svar på, men før vi når så langt, skal emnet lydkvalitet belyses. Hold øje med forsiden i næste uge.


Opdatering 1.12.2017 Den store guide til filmtjenester på nettet er nu online
Mere info følger: Flatpanels har været i dialog med filmbutikker, der udlejer og sælger film online i Danmark med henblik på at skabe overblik over nuværende muligheder samt fremtidsplaner. Der vil senere blive publiceret en oversigt, hvor vi også kigger på priser, udvalg, teknik, vilkår og andre punkter.



Flere nyheder

Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
VVC H.266 codec

VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Microsoft Xbox Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Microsoft Store (Xbox)

09 Jul 2020 | Flatpanels |
Google Play Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Google Play Film

09 Jul 2020 | Flatpanels |
2001 A Space Odyssey

Hvorfor gamle film kan genudgives i 4K HDR

08 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Rakuten

Oversigt: Film i 4K HDR på Rakuten

08 Jul 2020 | Flatpanels |
Amazon bruger-profiler

Amazon Video klar med bruger-profiler & Windows 10 app

08 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
UHD Blu-ray

Oversigt: Film på UHD Blu-ray

07 Jul 2020 | Flatpanels |